Der findes en række erfaringsbaserede metoder til kvalitetsforbedring af kliniske ydelser, fx procesforbedring med Forbedringsmodellen (Plan-Do-Study-Act). I denne håndbog beskrives, hvordan Forbedringsmodellen med tilhørende værktøjer kan bruges til kvalitetsforbedring. Fokus er på forbedring af patientbehandling baseret på indikatordata fra de kliniske kvalitetsdatabaser.

For klinikere og klinisk-administrative ledere
Ambitionen med denne håndbog er at lette ledelsers og klinikeres overblik over eksisterende nationale data, og at understøtte arbejdet med kvalitetsforbedring, når data peger på et forbedringspotentiale for behandlingen. Håndbogen kan anvendes ved forbedring af patientforløb, både når behandlingen foregår i primærsektor og/eller i sekundærsektor.

Håndbogen giver:

  • Oversigt over data om kvalitet, herunder Kliniske kvalitetsdatabaser
  • Råd til fortolkning af data om kvalitet
  • Anvendelsesorienteret trin-for-trin opskrift på, hvordan der kan arbejdes med forbedring af de kliniske ydelser med udgangspunkt i brug af Forbedringsmodellen med tilhørende værktøjer.

Intentionen er, at hjælpe klinikere og ledelser til at tage Forbedringsmodellen og de tilhørende værktøjer i anvendelse, uden at de først skal bruge tid på at sætte sig ind i den originale litteratur om forbedringsmetoder og -værktøjer.

For at lette anvendeligheden er materialet i håndbogen udvalgt og tilskåret til få og enkle metoder med fokus på patientbehandling og patientsikkerhed. Hvis der er brug for bagvedliggende teorier, variationer eller detaljer om kvalitetsforbedring henvises til lærebøger og originallitteratur.

Praktisk information om implementering, udbredelse og fastholdelse af opnåede kliniske forbedringer findes i ”Implementeringshåndbog” på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Klinisk kvalitetsforbedring baseres på data om kvalitet

Forbedring af den kliniske kvalitet forudsætter at kvalitetsniveau og -variation kendes og at eventuelle ændringer kan dokumenteres og følges over tid. Kvalitetsdata - dvs. målinger og tællinger, præsenteret som indikatorer, der afspejler kvaliteten - er således helt afgørende og udgangspunkt for at:

  • Prioritere områder der trænger mest til forbedring
  • Dokumentere om en ændring i praksis medfører forbedring
  • Monitorere om en forbedring fastholdes.

Der findes så mange kilder med data om den sundhedsfaglige kvalitet, at mange klinikere og ledelser oplever, at det er vanskeligt at få overblik over data. Tilegnelse af overblik søges i denne håndbog understøttet med en oversigt over tilgængelige data om kvaliteten af de kliniske ydelser og opnåede patientresultater, herunder hvor der findes data og hvordan de præsenteres og fortolkes.

Procesforbedring skal gøre afstanden mindre mellem det vi ved, der kan ydes (ideelle processer), og det der rent faktisk ydes (nuværende processer). Det gælder i høj grad også de sundhedsfaglige kerneydelser.

I den internationale litteratur findes evidens for, at følgende metoder og kombinationer af metoder kan forbedre kvaliteten af ydelser og patientresultater:

  • Kliniske retningslinjer med lokal undervisning og påmindelser
  • Kliniske databaser med audit og feedback af indikatorværdier
  • Forbedringsmodellen til forbedring af processer og arbejdsgange

Anvendelse af kliniske retningslinjer og databaser er udbredt i sundhedsfaglige kredse. Denne håndbog i klinisk kvalitetsforbedring fokuserer derfor på brug af indikatordata og Forbedringsmodellen, som en måde til at komme fra data til handling.

Håndbogen rummer en række eksempler fra praksis. Eksemplerne kan dels bruges som inspiration eller som mere konkret vejledning til eget kvalitetsforbedringsarbejde.

Håndbogens opbygning og anvendelse
Håndbogen er bygget op med tre overordnede temaer omhandlende: