Beskrivelse
Dansk Intensiv Database (DID) er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, som har til formål at registrere forekomst og resultat af intensiv terapi med henblik på at vurdere om behandling og behandlingsresultater er på højde med det ønskelige samt at fastholde eller forbedre et opnået behandlingsniveau. Intensiv terapi omfatter observation, diagnostik, behandling og pleje af patienter med potentielt reversible svigt af et eller flere organsystemer, som er af en sådan sværhedsgrad, at behandling ikke kan gennemføres på en almindelig sengeafdeling.
 
Data
Databasen opsamler data svarende til fire indikatorer for de patienter, der modtager intensiv terapi. Indikatorerne har fokus på resultat af behandlingen blandt andet i form af genindlæggelse inden for 48 timer samt forskellige mål for dødelighed. Der måles endvidere på udskrivning i aften-nattetimer og kapacitetsbetinget overflytning til anden intensivafdeling.
 
Data indberettes via de patientadministrative systemer til Landspatientregistret i form af SKS-koder og samkøres med data fra CPR-registret.

Dansk Intensiv Database indfører pr. den 1/7 2016 Simlified Acute Physiology Score (SAPS) 3 . Fra denne dato skal SAPS 2 ikke længere indberettes til databasen. 
 
Vejledninger
DID vejledning til indberetning til LPR 
DID vejledning om registrering af SAPS 3
Skema med SAPS 3 indlæggelsesscore
Regneark til udregning af SAPS 3 scoren
DID vejledning om registering af SAPS 2
Skema til registrering af SAPS 2 scoring
Glasgow Coma Scale
Standardiseret Mortalitetsratio (SMR) i DID
DID indikatorliste/datadefinitioner

Kontaktpersoner

 
Hos RKKP: 
Kvalitetskonsulent
Annette Odby
 
Datamanager:
Lasse Pirk
  
Formandskab:
Steffen Christensen
1. reservelæge, ph.d. 
 
Øvrige medlemmer:
Se alle medlemmer af styregruppen