Beskrivelse
DNSL har eksisteret siden 1. januar 1990 som landsdækkende database for registrering af behandling af patienter med terminalt nyresvigt (End Stage Renal Disease (ESRD)), men indeholder data tilbage til 1964. Databasen blev oprettet af Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) og har siden år 2000 modtaget støtte fra Sundhedsstyrelsen og senere Danske Regioner. På DNS’ hjemmeside www.nephrology.dk forefindes yderligere information om Dansk Nefrologisk Selskabs aktiviteter samt årsrapporter og kvartalsrapporter for Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister.

DNSL’s formål er:

  • At understøtte Danske Regioners krav om klinisk kvalitetssikring, og at opfylde Sundhedsstyrelsens krav om kvalitetsforbedring, jf. bekendtgørelsen. DNSL monitorerer behandlingskvaliteten inden for sygdomsområdet.
  • At sørge for overholdelse af ERA-EDTA’s (den europæiske renale samarbejdsorganisation) formelle krav til data-afrapportering på nationalt plan.
  • At fungere som dataressource i forhold til fremtidig epidemiologisk forskning.
  • At producere årsrapporter vedrørende den kliniske behandlingskvalitet samt epidemiologiske analyser af interesse for DNS’ medlemmer i overensstemmelse med de til enhver tid gældende krav til afrapportering fra databasen som specificeret af Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.

DNSL registrerer følgende:

  1. indgangs- og udgangsoplysninger på alle patienter med terminalt nyresvigt (ESRD)
  2. Forløbsdata på samme patientgruppe, fx dialyseform, overflytninger, transplantationsdetaljer, rejektioner og peritonitter
  3. ERA-EDTA biokemiske kvalitetsindikatorer, som downloades direkte fra de involverede biokemiske afdelinger

Datakilder:

Databasen består af en TOPICA-inddateringsplatform suppleret med kvartalsvise udtræk fra LPR og CPR.

Indikatorsæt

Indikatorskema

For variabellister til brug for forskningsadgang, se her

Link til yderligere information:

www.nephrology.dk . Her findes der også ansøgningsskema til forskningsudtræk m.m.
 

Kontaktpersoner


Hos RKKP:
Kvalitetskonsulent
Lea Grey Haller

Formandsskab:
Overlæge, dr. med. Lisbeth Brandi
Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling H
Nordsjællands Hospital, Hillerød

Registeransvarlig:
Forskningslektor, overlæge, dr. med. James Heaf
Medicinsk Afdeling
Roskilde Sygehus

Øvrige medlemmer:
Se alle medlemmer af styregruppen