Kliniske kvalitetsdatabaser, udvikling og indikatorer – hvordan skaber vi endnu bedre resultater?

• Dansk Blærecancer Database
• Der er sket et stort fremskridt i databasen omkring datagrundlaget.
• Standarder er lagt på baggrund af evidens internationalt, som så også er hævet yderligere siden.
• Ved at sammenholde behandlingen i de forskellige regioner og hospitaler med de anbefalinger, som databasen kommer med, er det lykkedes at øge kvaliteten flere steder i landet.
• Man skal være klar til at påpege mangel i kvaliteten, og stå fast på, at udgangspunktet er det, der står i rapporten.
• Komorbiditet kan jo påvirke resultaterne, og derfor føre til diskussion af data. Korrigeres der for dette? Der korrigeres ikke i rapporten, men der er en variabel ud fra LPR, og der er opgørelse med suppl. materiale.
• Hvad tænker du om pålideligheden af data, i DAHANCA mangler der LPR-data, hvordan sikrer I jeres data? Vi holder os fra cancerregistret, da data her ikke er gode nok. Vi får en stor del data fra Patologiregistret. LPR3 udfordrede den sidste rapport, men det er der kommet styr på, og nu fungerer det med det korrekte antal pt.
• Ændrer I ikke standarderne for meget? Nej, det mener vi ikke. For noget har det være for lavt sat og for uambitiøst. Vi bliver klogere hen ad vejen, og vi skal være ambitiøse. "Vigtigt altid at se på variation – også ved generel god standardopfyldelse".
• Dansk Hofte Alloplastik Register
• Vægt på samarbejdet, demokrati, i databasestyregruppen.
• Der har været en løbende justering af indikatorer, f.eks. er en indikator udgået som var opfyldt flere år i træk, nye indikatorer på vej, f.eks. dyb infektion, som kommer patientsikkerheden til gavn og fokus på udviklingen af PRO på nationalt niveau.
• Årsrapporterne hører hjemme i selskaberne og styregrupperne, men der kan udvikles på formidlingen, f.eks. på faglige kongresser o.lign.
• Der er stort behov for faktisk kvalitetsforbedring på baggrund af data og analyser, og det er derfor ikke optimalt, at alle regioner ikke har samme muligheder i deres LIS-systemer for nemt at tilgå de samme slags rapporter og oversigter
• Der er gode erfaringer med patientrepræsentation i databasestyregruppen, f.eks. i drøftelsen af komplikationer, genoperationer m.v.
• Data fra flere registre er ønskværdige, f.eks. MIBA og HAIBA-data. "Husk at tænke på, at vi kan bruge det til at få fokus på området, som skal komme patienterne til gode i den sidste ende".
• Implementeres der data fra implantatregistret? Databasen har et stort problem med at få data ud fra implantatregistret. Man finder ca. 10% af de kunstige hofter i registret, selvom man ved, det registreres. Sammen med RKKP er der kontakt til SDS omkring problemstillingen.
• Har I overvejet at gøre databasen mere tværfagligt, f.eks. i relation til genoptræning? Det er ikke fokus lige nu, da der nyligt er kommet retningslinje ud, der ikke anbefaler genoptræning. Det er godt med tværfaglige input i en styregruppe, hvorfor tværfaglig er godt at tænke ind.
• Kommende vejledning
• Gode overvejelser, bl.a. om sammensætning af styregruppen.
• Hvad ønsker man omkring strategien ift. proces/resultat indikatorer, og hvordan kvalitetssikres indikatorerne? RKKP vil gerne have begge dele, og gerne flere PRO-data. Vi skal gerne væk fra dobbeltregistrering, og henimod mulighederne for at lave registreringen i systemer via EPJ. Der skal også kigges på, om der er kendte registre, hvor der i stedet kan indhentes data, f.eks. sygehusregistret.
• Det er bekymrende, at man vil gøre så meget for ledelsesinvolvering. Ledelse tænker mere strategisk og ikke fagligt, hvilket er vigtigt i styregruppens arbejde.
• Der blev opfordret til, at alle melder ind til den høring, der er i gang p.t.

Afrunding og opsamling

Jens Winther Jensen samlede kort op på nogle af de fremførte spørgsmål/kommentarer:

• Det er vigtigt at have for øje, at databasernes primære formål skal være kvalitetsudvikling, og derfor er arbejdet bundet af lovhjemmel og bekendtgørelse. Og dermed godkendelser ved SDS, som desværre gennem tid har været en længere proces, men hvor der nu er optimeret på dette, så godkendelsesprocesserne hos SDS forløber mere smidigt.
• PRO-ambitionen i RKKP's strategi ser pt. ikke ud til at kunne blive opfyldt. Det går langsomt, som nævnt også i dag. Det problem vi har, går bl.a. på at regionerne ikke har indsamlet PRO på standardiseret vis, så de kan indgå i databaserne. Det overvejes, om vi fra RKKP skal gå den vej, at vi henvender os selvstændigt til patienterne.
• Der må gerne være tydelighed om årsrapporterne fra databaserne – der må gerne skrives, om det, der går både godt og skidt. RKKP står gerne bag. One-pager i Ugeskrift for læger er et skridt på vejen. Vi vil gerne understøtte og være med omkring fremlæggelser på faglige konferencer o.lign."Benchmarks natur er at se på dem, der ligger under standarden – der er værdi i at vende den om og pege på succeserne".
• Den faglige dialog på afdelingerne er vigtig. Måske starte på de regionale audits igen?
• Der er stadig et arbejde endnu med LIS-systemerne.
• I november er RKKP medarrangør på en stor Kvalitetskonference i Aalborg – en stor opfordring til deltagelse.