Dansk Hjertestopregister, DHSR er en national, klinisk kvalitetsdatabase som er ved at blive etableret under RKKP. Dansk Hjertestopregister har siden 2001 indsamlet data for hjertestop udenfor hospital i de regionale akutberedskaber. I denne periode er overlevelsen efter hjertestop uden for hospital firedoblet.

Data fra DHSR bruges til at følge kvaliteten af den præhospitale behandling og identificere muligheder for forbedringer og stilles desuden til rådighed for analyser og publikationer i internationale tidsskrifter. Hvert år udgives en årsrapport for Dansk Hjertestopregister. Se yderligere information på https://hjertestopregister.dk/