Styregruppen for Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DrKOL) har gennem det seneste halve år arbejdet med udvikling af nye indikatorer i forhold til kvaliteten i behandlingen til patienter med KOL.

Det er på den baggrund besluttet, at der per 1. januar 2023 indføres fire nye indikatorer for hospitalsdelen.

De nye indikatorer er:

Indikator 11. Symptomscore
Andelen af ambulante patienter, som får målt symptomscore ved CAT mindst én gang om året.
Standard: ikke fastlagt
Til denne indikator er der oprettet en kode for CAT-Score i SKS-klassifikationen.

Indikator 12. DXA-scanning
Andelen af ambulante patienter, der er i risiko for knogletab, som bliver DXA-scannet inden for 3 år.
Standard: ikke fastlagt


Indikator 13. Udvidet lungefunktion
Andelen af nyhenviste ambulante patienter med svær åndenød, som får målt udvidet lungefunktion inden for 2 år efter henvisning.
Standard: ikke fastlagt


Indikator 14. CT-scanning
Andelen af nyhenviste ambulante patienter med svær åndenød, som bliver CT-/HRCT-scannet inden for 2 år efter henvisning
Standard: ikke fastlagt

Tilhørende nye datadefinitioner er tilgængelige på DrKOLs hjemmeside.

Kontakt Lene Korshøj, lenkor@rkkp.dk, hvis du har spørgsmål.