I forbindelse med årsrapporten fra Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom er der sket tilpasninger vedrørende uoplyste og eksklusion, således at beregningerne følger beregningsreglerne.

 

Indikator 5 - KOL-rehabilitering gennemført

5: Andel af ambulante patienter med KOL med MRC-grad 3 eller mere, som er blevet forespurgt om KOL-rehabiliteringsforløb.

Patienter placeres i uoplyste hvis MRC ikke er registreret indenfor ét år af seneste ambulante kontakt. Tidligere blev disse tilfælde ekskluderet.

 

Indikator - 8a Med. beh. LABA/LAMA

8a: Andel af ambulante patienter med KOL med MRC-grad 3 eller mere, som behandles med langtidsvirkende inhaleret bronkodilatator (LAMA eller LABA).

Patienter placeres i uoplyste hvis MRC ikke er registreret indenfor ét år af seneste ambulante kontakt. Tidligere blev disse tilfælde ekskluderet.

 

Indikator - 8b Med. beh. inhalationssteroid

8b: Andel af ambulante patienter med KOL i langtidsvirkende inhaleret bronkodilatator-behandling med MRC-grad 3 eller mere og 2 eller flere exacerbationer, som behandles med inhalationssteroid.

Patienter placeres i uoplyste hvis MRC og/eller exacerbationer ikke er registreret indenfor ét år af seneste ambulante kontakt. Tidligere blev disse tilfælde ekskluderet.

 

Indikator - 12 Genindlæggelse

12: Andel af KOL-indlæggelsesforløb på grund af akut exacerbation, hvor der er en genindlæggelse inden for 30 dage efter udskrivelse.

Patienter ekskluderes fra nævner hvis død indenfor 30 dage af udskrivelse.

 

Indikatorer og standarder for Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

 

Hvis du har spørgsmål, så kontakt

Kvalitetskonsulent Lene Korshøj, lenkor@rkkp.dk