Deadline for indberetning af data i Kvalitets Indrapporterings Platformen (KIP) til årsrapport 2022 for Dansk Apopleksiregister er udsat fra tirsdag den 31. januar 2023 til tirsdag den 28. februar 2023.

Hermed en venlig reminder om at deadline for afdelingernes indberetning af evt. manglende patienter i Kvalitets Indberetnings Platformen (KIP) til årsrapporten for Dansk Apopleksiregister nærmer sig.

Som følge af de udfordringer, der har været med indberetninger i KIP er fristen rykket fra tirsdag den 31. januar 2023 til tirsdag den 28. februar 2023 kl.  24:00.

Sidste frist for indberetning af SKS koder til Landspatientregisteret (LPR) er stadig d. 6. februar 2023.

Opgørelsesperiode
Opgørelsesperioden for dataanalyserne vil være 1. januar 2022 - 31. december 2022.

Løbende afrapportering
Endvidere gøres opmærksom på,  at afdelingerne i ledelsesinformationssystemerne kan se,  hvor der er mangelfuld indberetning. Det gælder for eksempel for nogle afdelinger, at der mangler data om patienter behandlet med trombolyse eller trombektomi.

Såfremt der er spørgsmål til ovenstående,  kan der rettes henvendelse til kvalitetskonsulent cand.scient.san. ph.d. Annette Ingeman på e-mail: anning@rkkp.dk