Om databasen

I Danmark diagnosticeres årligt 80/100.000 svarende til ca. 5.000 nye tilfælde af hyperthyroidisme. Nogle af disse patienter behandles medicinsk, men såvel radioaktivt jod som thyroidea-kirurgi benyttes også til behandling af hyperthyroidisme, afhængigt af individuelle forhold.

Til behandling af patienter med thyroidea-knuder og/eller atoksisk struma (dvs. uden ledsagende stofskifteforstyrrelse) benyttes enten radioaktivt jod eller thyroidea-kirurgi, idet denne tilstand ikke kan behandles medicinsk.

For thyroidea-sygdomme generelt er kvinde-mand ratioen 5:1.

Det er essentielt at sikre, at patienter landet over tilbydes ensartet og korrekt behandling efter gældende retningslinjer. Samtidig er det vigtigt, at der er en fortløbende monitorering af komplikationer og senvirkninger fra radiojodhandling og kirurgisk behandling af thyroideasygdomme, så en vedvarende høj kvalitet kan holdes i hele landet. Dette specielt set i lyset af et tiltagende antal thyroideaoperationer.

Indikation for radiojodbehandling og den praktiske håndtering heraf varierer i et vist omfang. Det har derfor stor værdi at sikre en ensartet kvalitet på tværs af behandlingscentrene.

Status

Thyroideadatabasen har til formål at monitorere, evaluere og forbedre kvaliteten af behandling til patienter med benigne thyroideasygdomme, som har modtaget radiojod- eller kirurgisk behandling. 

Databasen har valgt at anvende datafangst med henblik på at minimere tidsforbrug til dataindsamling og dataindtastning. Der trækkes derfor data fra de eksisterende registre for både at undgå dobbeltindtastninger og bruge mindst mulig klinikertid i afdelingerne. Data trækkes således fra Landspatientregistret (LPR), Central Personregistret (CPR), Lægemiddelstatistikregistret (LSR), og der arbejdes på at kunne trække data fra Sygehusmedicinregistret (SMR).

Databasen er gået i drift pr. 1. juni 2022.