Som forberedelse til Landspatientregister version 3 (LPR3) udarbejdede RKKP's Videncenter en oversigt over databasernes specielle behov for LPR-indberetning. Oversigten kan ses her. I oversigten indgår oplysninger, som RKKP udtrækker, bearbejder og analyserer på baggrund af de LPR-leverancer, som modtages fra Sundhedsdatastyrelsen – med fokus på oplysninger, som ved overgang til LPR3 blev gjort frivillige at indberette til LPR (tillægskoder), eller som krævede handling for at indberetning kunne fortsætte uændret ("indeksering" af diagnose- og procedurekoder).
Oversigt over databasernes specielle behov for LPR-registrering blev sendt til de LPR3 implementeringsansvarlige i regionerne samt til Sundhedsdatastyrelsen ultimo 2018
Problem med SKS-koder, som ikke kunne indberettes til LPR3 (punkt 2 nedenfor) blev løst ved fremrykket SKS-opdatering d. 15. marts 2019. Der er således ingen yderligere kendte problemer med LPR-indberetning til databaserne, og problemer beskrevet nedenfor anses for at være løst.
Eksempler på databasernes særlige brug af LPR:
Udover almindelig indberetning af udrednings- og behandlingsaktivitet på sygehusene, indberettes der også oplysninger til LPR, som helt eller delvist er tiltænkt at opfylde de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabasers særlige behov for registreringer. Eksempler er: højde, vægt, BMI, vægt af uterus, peroperativ blødning (ml), lungefunktions-undersøgelser, set og vurderet af speciallæge, rygerstatus, antal exacerbationer, scores (SAPS, AHI, ODI, ESS etc.) og for fødsler melding af sectio og epidural til anæstesi. En lang række af disse oplysninger kodes som tillægskoder i LPR.
Konkrete eksempler:
- Dansk Intensiv Database, SAPS 3 score:
indberettes som primær procedure ZZV020P
Vurdering af Simplified Acute Physiology Score (SAPS) III
+ tillægskode VPHxxx for værdien af scoren - Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler, melding af sectio:
indberettes som primær procedure NZTB10A
Melding af grad 1 kejsersnit til anæstesiafdeling
uden tillægskode, men tidsstemplet på NZTB10A bruges til
at sammenligne med tidspunkt for udført sectio
Der kan være to udfordringer:
- Tillægskodning bliver ifølge LPR3 indberetningsvejledningen gjort frivillig
- Alle koder som indberettes til LPR2 og LPR3 skal findes som gyldige koder i SKS-klassifikationen (SKS Browser). I LPR3 er der kommet yderligere et krav: En given SKS-kode skal være angivet på en kodeliste for det formål, som koden dækker. Eksempelvis er der en kodeliste for hvilke SKS-koder som kan indberettes som procedurer og en anden kodeliste for, hvilke SKS-koder som kan indberettes som diagnoser osv. I SDS-terminologi er en kode "indekseret", hvis den optræder på en kodeliste
En SKS-kode skal være indekseret for at den kan indberettes som en primær kode, men kan indberettes som tillægskode, uanset om den er indekseret eller ej. Problemet jf. ovenstående eksempel er, at nogle koder skal indberettes som primær kode (ZZV020P) for at kunne tillægskode den tilhørende værdi (VPHxxx).
Sundhedsdatastyrelsen har d. 4. februar 2019 meddelt, at problemet med manglende indeksering af koder løses midlertidigt ved SKS-opdateringen 1. april 2019, hvor SKS-koder s.v.t. databasernes behov vil blive indekseret. RKKP's Videncenter er i dialog med regionerne om håndtering af problematikken frem til 1. april (ikke-indekserede koder vil i den periode fejle i LPR3-valideringen).
Opdatering: Problemet er løst ved SKS-opdatering 15. marts 2019
Følgende databaser har specifikke LPR-behov:
Database |
Manglende indeksering af kode |
Benytter |
ADHD Databasen |
Ja |
Ja |
Akutte hospitalskontakter |
Ja |
Nej |
Dansk Depressionsdatabase |
Ja |
Ja |
Dansk Føtalmedicinsk Database |
Nej |
Ja |
Dansk Hernie Database, inguinal |
Nej |
Ja |
Dansk Hernie Database, ventral |
Nej |
Ja |
Dansk Hjerteregister |
Nej |
Ja |
Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database |
Ja |
Ja |
Dansk Intensiv Database |
Ja |
Ja |
Dansk Kolorektal Cancer Database |
Nej |
Ja |
Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler |
Ja |
Ja |
Dansk Kvalitetsdatabase for nyfødte |
Ja |
Ja |
Dansk Lungecancer Register |
Nej |
Ja |
Dansk Neuroonkologisk Register |
Nej |
Ja |
Dansk Pancreas Cancer Database |
Nej |
Ja |
Dansk Prostata Cancer Database |
Nej |
Ja |
Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom |
Ja |
Ja |
Dansk Renal Cancer Database |
Nej |
Ja |
Dansk TarmkræftscreeningsDatabase |
Nej |
Ja |
Dansk Traumeregister |
Nej |
Ja |
Dansk Tværfagligt register for Hoftenære Lårbensbrud |
Ja |
Ja |
Database for Atrieflimren |
Nej |
Ja |
Databasen for Astma i Danmark |
Ja |
Ja |
Den nationale Skizofrenidatabase |
Ja |
Ja |
DOF Dansk Hoftealloplastik Register (Dansk Ortopædisk Fællesdatabase) |
Nej |
Ja |
DOF Dansk Knæalloplastik Register (Dansk Ortopædisk Fællesdatabase) |
Nej |
Ja |
DOF Dansk Korsbåndsregister (Dansk Ortopædisk Fællesdatabase) |
Nej |
Ja |
DOF Dansk Skulderalloplastik Register (Dansk Ortopædisk Fællesdatabase) |
Nej |
Ja |
Landsdækkende Database for Geriatri |
Nej |
Ja |
Landsregistret Karbase |
Nej |
Ja |
National Database for Søvnapnø |
Ja |
Ja |
Organdonation |
Nej |
Ja |
Tidlig Graviditet og Abort Kvalitetsdatabase |
Nej |
Ja |
Antal berørte databaser |
12 |
32 |
Senest opdateret 5. august 2021