Når eksisterende målinger fx i kliniske databaser viser kvalitetsproblemer i arbejdsgange og processer, er det ofte nødvendigt med flere data for at kunne finde årsagen til problemet og til at måle effekten af en forbedringsindsats. Målinger foretages med nye, supplerende indikatorer, der er bestemmende for hvilke data, der skal indsamles.

Når det er muligt, genbruges bestående data fra elektroniske datakilder. I forbindelse med specifikke forbedringsprojekter er det imidlertid ofte nødvendigt at indsamle supplerende data til beregning af de relevante indikatorer. Det er vigtigt, at der ikke for enhver pris tages udgangspunkt i hvilke data, der umiddelbart er tilgængelige, men at målingen afspejler det der ønskes målt og således kan afklare om en introduceret ændring er en forbedring.

Nødvendige nye eller supplerende data indsamles med simple værktøjer som optællings- og tjekskemaer til tælledata med løbende dataindsamling eller ved journalgennemgang (fx antal gange en given retningslinje følges eller ikke-følges) og patientlister til at notere målingsdata (f. ventetider, blodtryk, hæmoglobinniveau etc.). Indsamlingen begrænses til det absolut nødvendige og integreres så vidt muligt i det daglige arbejde eller sker efterfølgende ved dataekstraktion fra patientjournaler og andre dokumenter.

Du kan læse mere i