Antallet af operationer med knæproteser er steget hele 30 procent på blot to år. Det viser den nye årsrapport for Dansk Knæalloplastikregister (DKR). Styregruppen kalder stigningen "historisk" og "dramatisk".
I 2019 slog antallet af operationer med knæproteser alle tidligere rekorder. 11.124 gange foretog kirurger i det danske sundhedsvæsen såkaldte primæroperationer med indsættelse af knæalloplastik. Det er en stigning på 30 procent i forhold til 2017, hvor antallet af operationer lå på 8.500.
Stigning overrasker styregruppen
Den dramatiske stigning overrasker professor i ortopædisk kirurgi, overlæge Anders Odgaard, der er formand for styregruppen for DKR.
"Stigningen er historisk", konstaterer han og påpeger, at det er andet år i træk, at antallet af operationer stiger markant efter at have ligget stabilt omkring 8.500 operationer i flere år. "Man kunne forledes til at tale om en epidemi af operationer med indsættelse af knæprotese", udtaler Anders Odgaard.
Mulige årsager til flere operationer
Årsager til stigningen er ikke afklaret, men den kan skyldes, at danskerne lever længere og ønsker et aktivt liv så længe som muligt. Det er dog ikke kun pensionister, der bliver opereret, men også personer i den erhvervsaktive alder, som bringes tilbage til at kunne arbejde.
En anden forklaring kan være en stigning i antallet af patienter med gigt i forskellige former, eller at lægerne har sænket deres tærskel for, hvornår de opererer. Ingen af de faglige medlemmer af styregruppen genkender dog ændringer i egne hospitalers praksis.
»Stigning kan også skyldes, at de patienter, der tidligere har været henvist til træning, nu henvises til kirurgisk behandling, fordi træningen har været virkningsløs", overvejer Anders Odgaard, men understreger: "Dette kan kun eftervises med forskning".
COVID-19 giver anledning til bekymring
Stigningen vækker bekymring, da den er bygget op før COVID-19-pandemien for alvor satte ind i 2020. Tusindvis af behandlinger er blevet aflyst i nedlukningsperioden. Efterfølgende opstået et stort pres, som for nogle regioner har medført, at operationer flyttes fra det offentlige sundhedsvæsen til den private sektor, der dog fortsat står for en lille del af indgrebene.
"Med den nuværende eskalering af COVID-19-beredskabet – og den turbulens, der har fulgt af sammenfaldet med et stigende antal operationer og forårets nedlukning og omfordeling – er der et stort behov for, at vi finder og forholder os til årsagen til stigningen", siger Anders Odgaard.