Sundhedsdatastyrelsen lancerer onsdag den 2. september en oplysningskampagne, som skal give danskerne et indblik i, hvilke oplysninger, der bliver registreret om dem i sundhedsvæsenet - og hvad disse oplysninger bliver brugt til.
Fem små animationsfilm fortæller om forskellige temaer: Introduktion til, hvad sundhedsdata er, og hvordan de bruges, rettigheder til egne sundhedsdata, beskyttelse af sundhedsdata, brug af sundhedsdata til forskning og de nationale sundhedsregistre. Filmene lanceres i uge 36 – 40.
I RKKP bakker vi naturligvis op om kampagnen. Vi indsamler også data, vi passer godt på data, og vi bruger data til at skabe forbedringer i sundhedsvæsenet.
Får du spørgsmål fra patienter om, hvad vi bruger sundhedsdata til, og hvordan vi passer på data, kan du henvise dem til Sundhedsdatastyrelsens nye hjemmeside: sundhedsdata.dk/dinedata.