Sundhedsdata fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) skal give sundhedsvæsen og beslutningstagere overblik over, hvilke konsekvenser lockdown har haft for patienterne.

En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, viste at der var 2800 færre kræfttilfælde i foråret 2020 sammenlignet med tidligere år, samtidig registrerede Dansk Hjerteregister i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), at der blev foretaget færre indgreb for kritisk hjertesygdom under første coronanedlukning.

Eksemplerne på, at patienter med andre sygdomme end COVID-19 blev påvirket af lockdown er mange, men nu skal et projekt under RKKP skabe overblik over, hvordan pandemien påvirker udredningen og behandlingen af blandt andre kræft-, hjerte-, psykiatri-, diabetes- og KOL-patienter.
 
Projektet skal over en treårig periode løbende levere resultater til sundhedsvæsenet og beslutningstagere om, hvilke positive eller negative konsekvenser pandemien, og den medfølgende omprioritering af sygehusopgaver, har haft for patienterne.
 
- For eksempel vil vi i projektet se nærmere på, hvilken betydning de 2800 færre kræfttilfælde har haft for patienterne. Vi vil undersøge om stadiefordelingen af disse kræftsygdomme har ændret sig svarende til, at patienterne er udredt senere end før corona-epidemien. Det kan have betydning for patienternes overlevelse, siger projektleder af COVID-19-projektet, ph.d. Tina Bech Olesen og uddyber:

- Vi håber, at sundhedsvæsenet gennem vores projekt får øje på, om der er særlige patientgrupper eller befolkningsgrupper, som ikke har søgt læge under coronanedlukningerne, og som nu har brug for særlige indsatser.

Unikke sundhedsdata

I COVID-19-projektet skal dataanalytikere fra RKKP dykke ned i sundhedsdata fra 23 kliniske kvalitetsdatabaser i RKKP og fortolke resultaterne i tæt samarbejde med databasernes styregrupper.

De kliniske databaser er unikke, fordi alle hospitaler - ligesom almen praksis og kommuner for flere databaser - har pligt til at indrapportere data til RKKP om enkelte patienters udredning, diagnose og behandling. Ved at koble data med oplysninger om for eksempel uddannelse, indkomst og etnicitet fra Danmarks Statistik kan forskerne skabe et meget præcist billede af, om der er særlige befolkningsgrupper, som især lider under coronanedlukninger, og som sundhedsvæsenet derfor skal målrette indsatser til.

- For projektets arbejde er det en stor fordel, at RKKP i forvejen har et tæt samarbejde med klinikere fra de pågældende sygdomsområder på hospitalerne. Læger, som kan være med til at stille de rette spørgsmål og forklare data ud fra deres erfaringer fra det daglige arbejde med patienterne, forklarer Tina Bech Olesen.

Hvad har sundhedsvæsenet lært?

Ligesom mange arbejdspladser under corona har erfaret, at hjemmearbejdspladser fungerer, så har pandemien også tvunget hospitaler ud i løsninger, som måske viser sig at være win-win for både patienter og sundhedsvæsen.
 
- Et eksempel på en tese, som vi gerne vil afklare er, at omlægninger har ført til flere virtuelle kontroller, og at det muligvis får flere patienter til at deltage i kontrol. Derudover vil vi undersøge, om der er specifikke patientgrupper, der vil have gavn af fremover at tilbydes virtuelle frem for fysiske kontrolbesøg, forklarer Tina Bech Olesen.

En anden opstået tanke, der skal undersøges, er, om coronanedlukningerne har fået flere til at tage imod tilbuddet om screening af tarmkræft. Modsat andre screeninger foretages den første tarmkræftscreening ved en hjemmetest, og måske har flere fået den foretaget, fordi de alligevel var sendt hjem.