Senfølger efter COVID-19 er en ny sygdom, som landets senfølgeklinikker har ansvaret for at udrede og behandle. Nu skal en database for COVID-19 senfølger under RKKP - Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram sikre viden om, hvilken behandling der hjælper patienterne bedst og udbrede resultaterne til resten af landets klinikker.

Mens patienter strømmer til landets senfølgeklinikker efter COVID-19, står sundhedsvæsenet over for en ukendt sygdom. De forsøger på bedste vis at hjælpe patienterne uden at kunne dykke ned i de sædvanlige værktøjskasser og trække på viden om behandlinger fra randomiserede kliniske forsøg.

- Der er så meget, vi ikke ved, og som der ikke er etableret nationale eller internationale standarder for. Hver senfølgeklinik har derfor udviklet en model så godt som muligt, men på det her stadie af en sygdom er det umuligt at sige, hvad der virker og giver kvalitet.  

Anne Øvrehus er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på OUH og leder af hospitalets senfølgeklinik, og hun fortæller, at der hver uge henvises 15 patienter til OUH’s senfølgeklinik. Patienter, som typisk ikke kan passe deres vanlige aktiviteter og klager over muskelsmerter og manglende energi.

For at klæde Anne Øvrehus og hendes kollegaer på med viden om behandlingen af senfølger, har regionerne på Sundhedsstyrelsens anbefaling besluttet, at RKKP -  Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram skal oprette en senfølgedatabase for COVID-19, som blandt andet vil opsamle data fra alle senfølgeklinikker. En opgave, som RKKP ser frem til at løfte.

- I forvejen har vi cirka 85 kliniske databaser, og det er vores opgave at oprette en senfølgedatabase for at følge kvaliteten i behandlingen på området. Vores mål er, at vi ud fra data kan følge kvaliteten af behandlingen - og så udbrede resultaterne til resten af landets klinikker, siger RKKP´s direktør, Jens Winther Jensen.

Han peger på, at en landsdækkende styregruppe, nu skal beskrive parametre for, hvordan databasen bedst muligt måler kvaliteten i behandlingen for patienterne med senfølger efter COVID-19.

Hvordan går det patienter med senfølger?

Anne Øvrehus er formand for styregruppen bag databasen for COVID-19 senfølger, og hun lægger ikke skjul på, at det bliver en udfordring at finde frem til, hvordan man måler, hvad der er den bedste behandling til patientgruppen med senfølger.

- Nogle patienter bliver afsluttet til ergoterapeutisk træning i kommunen, men derfra bliver det vanskeligt at finde ud af, hvordan det egentlig går. Vi kan selvfølgelig se på, om patienten kommer tilbage i senfølgeklinikkerne, men hvordan finder vi ud af, om patienten for eksempel kommer tilbage i arbejde? Det er nogle af de udfordringer, vi har, når vi skal indsamle data, påpeger Anne Øvrehus og fortsætter:

- Vi skal have en stor ydmyghed over den her opgave; være ærlige og sige, at denne database også kommer til at tage fejl. Måle på det forkerte, og måle på noget, som senere viser sig at være mindre relevant. Det er præmissen. Samtidig er det superspændende at arbejde med noget, som er så dynamisk.