Selvom rygestop nedsætter risikoen for død, ny blodprop og genindlæggelse, så ryger tre ud af fire, som var indlagt for iskæmisk hjertesygdom, videre. På fem år er rygestop hos hjertepatienter halveret.

 

Selv så alvorlige diagnoser som blodprop i hjertet og åreforkalkningssygdom af hjertets kranspulsårer, får ikke patienterne til at kvitte tobakken. Tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) viser, at tre ud af fire rygere, som var indlagt for iskæmisk hjertesygdom, ryger videre.

Hospitalerne har meldt data ind for 1103 patienter, som har været behandlet for iskæmisk hjertesygdom i perioden 01.06.2020 – 31.05.2021 og som samtidig var rygere ved indlæggelsen.

Kun 26,9 procent af de 1103 patienter var eksrygere ved afslutningen af rehabiliteringsforløbet. Det er det laveste niveau i alle de år, patienternes rygestop er blevet målt.

- Vi ved fra store metaanalyser, at patienter, som stopper med at ryge, når de har været på hospitalet på grund af en blodprop eller åreforkalkningssygdom i hjertet, nedsætter risikoen for at dø med 36 procent – blot ved at stoppe med at ryge, siger hjertelæge Ann Bovin, Sygehus Lillebælt, som er formand for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase i RKKP:

- Det er den enkelt-risikofaktor, som har allerstørst positiv indvirkning på overlevelse ud af alle de kendte risikofaktorer, man kan ændre på. Rygestop er som enkeltfaktor faktisk mere effektivt end eksempelvis behandling af forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol. Og faktorerne supplerer hinanden. Man opnår en væsentlig lavere risiko ved både at behandle blandt andet blodtryk og kolesterol parallelt med et rygestop. Allerede seks måneder efter et rygestop kan man påvise en væsentligt reduceret risiko for død og for en ny blodprop i hjertet. Så det nytter!

Fotograf Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

45 procent færre rygestop

I den aktuelle årsrapport fra Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase står det klart, at succesen med rygestopindsatsen ikke er tilfredsstillende for patienterne. I rapporten står:" Succesraten for rygestop er absolut ikke tilfredsstillende og set over de seneste tre perioder, synes den at skride markant nedad såvel på landsplan som regionalt og lokalt. Dette bør der rettes op på."

- Når vi ved, det har så stor betydning for patienternes forventede restlevetid og for risikoen for at få en ny blodprop, er det særdeles bekymrende, at tallet er så lavt, siger Ann Bovin:

- Rygestop er faktisk den mest effektive behandling, vi har til at forebygge en ny blodprop i hjertet, og undersøgelser har endvidere vist, at rygestopindsatser er kosteffektive. Tiltag for at fremme rygestop er samfundsøkonomisk fordelagtige. Rygestop nedsætter ikke kun risikoen for at få en ny blodprop i hjertet eller dø af hjertekarsygdom. Rygestop har på sigt ingen bivirkninger, men har flere positive sideeffekter; blandt andet en lavere risiko for at få lungekræft, åreforkalkningssygdom i benene – og en lang række andre sygdomme.

Ny metode spænder ben

Men trods de mange gavnlige effekter, lykkes det nu færre at gennemføre et rygestop. For fem år siden lykkedes det 45 procent flere rygere at kvitte tobakken efter et hjertetilfælde. 

Ann Bovin peger på, at nedgangen i patienternes rygestop kan skyldes flere forskellige faktorer herunder Corona-nedlukning. Hun peger også på VBA-metoden, som fra 2017 blev rullet ud som en metode til at rekruttere rygere til rygestopforløb.

VBA står for Very Brief Advice, hvor tilbuddet om rygestop kan formidles på 30 sekunder til patienten, der ved accept tilbydes henvisning til rygestopvejledning i det kommunale sundhedscenter. Information og rådgivning om rygestop blev på den måde afkoblet fra selve behandlingsforløbet på sygehuset, hvor opgaven alene er at henvise til kommunerne.

- VBA-metoden, som ikke er evidensbasseret til dette formål, anbefaler, at vi på sygehuset blot informerer patienten om muligheden for at høre om rygestoptilbud. Det er ikke en del af VBA-metoden, at lægen eller sygeplejersken informerer patienten om rygningens effekt på og betydning for sygdommens udvikling, siger Ann Bovin med undren i stemmen:

- Vi risikerer, at patienten kommer hjem fra sygehuset med en fornemmelse af, at rygning ikke er vigtigt for hans eller hendes sygdom: Hvad snakkede lægen om? Lægen talte meget om blodtryk og kolesterol: Talte lægen ikke om rygning? Nej, det gjorde lægen ikke.

Ifølge Ann Bovin bør der skabes et bedre samarbejde mellem hospitalerne og de kommunale sundhedscentre, og personalet på hospitalerne bør i langt højere grad bidrage til at rekruttere patienterne til rygestop, mens de er topmotiverede, hvis rygestop-udviklingen skal vendes.

- Vi skal ikke underkende den kæmpestore betydning, det har, at vi som læger fortæller patienterne om, hvilken effekt rygning har på deres livstruende sygdom. Vi ved, at patienterne er mest motiverede for at ændre deres livsstil i umiddelbar forlængelse af deres akutte sygdom. Når de først kommer hjem igen, fortsætter livet som tidligere, og motivationen til livsstilsændring daler.