Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium i Odense har vendt bøtten og planlægger nu udredninger af patienterne efter ADHD Databasens indikatorer eller krav, som hvor lang tid patienterne skal vente på udredning.  Det har vist sig at gavne både patienter, arbejdsglæde og den faglige stolthed - og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium i Odense er netop blevet kåret til bedst til behandling af ADHD i Danmarks Bedste Hospitaler: Psykiatri af Dagens Medicin.

Specialeansvarlig overlæge Dorthe Petersen svarer på syv spørgsmål om hvorfor og hvordan, afdelingen arbejder på at opfylde databasens indikatorer.

 

 

Hvordan bruger I ADHD Databasen?

"Med udgangspunkt i den Syddanske Forbedringsmodel har vores ledere og specialister kontinuerligt databasens krav eller indikatorer for øje, når vi planlægger udredning. Databasen indeholder for eksempel en række tidskrav, som indikator 1: 'Andelen af udredningsforløb, hvor der er foretaget somatisk udredning senest 120 dage efter start af ADHD-udredning'. De tidskrav kender vi og er tro mod. Derudover bestiller vi de undersøgelser, som databasen tilsiger. Selvfølgelig suppleret med andre undersøgelser, hvis vi vurderer det nødvendigt.

Vi har faktisk vendt det på hovedet. I stedet for at se, om vi lever op til indikatorerne, planlægger vi udredningerne, så vi på bedst mulig vis lever op til kravene. Det kræver et stort ledelsesmæssig fokus og prioritering, og at specialisterne har databasens krav for øje. Vi arbejder meget tværfagligt. Når vi modtager en henvisning taler sygeplejesker, psykologer og læger med patienten første gang. Efterfølgende får de faglig sparring hos specialpsykolog eller speciallæge, og de specialister kender databasens krav på rygraden."

 

Hvorfor har I valgt at prioritere at leve op til databasens krav?

"Tidligere scorede vores afdeling lavt i forhold til databasens målopfyldelse. I 2019 påbegyndte vores afdeling derfor en proces. På et kursus i Den Syddanske Forbedringsmodel arbejdede vores funktionsleder med, hvordan vi kunne organisere os, så vi lever op til databasens krav.

Vi oplevede, at når forskellige sekretærer bookede undersøgelser til vores patienter, var der mere eller mindre fokus på overholdelse af ADHD Databasens tidsrammer. Derfor pegede vi som afdeling på nødvendigheden af en særlig 'RKKP-sekretær'. Derudover indførte vi udrednings-onsdage, hvor særlige sygeplejesker har ansvaret for at samle op på, hvor mange nye udredninger vi har, og hvordan vi får dem passet ind, så vi når dem inden for tidsrammerne.

Den store opsamling har vi på vores ugentlige tavlemøder hver fredag, hvor alle medarbejdere mødes. På tavlemøderne har vi også mulighed for at træffe beslutning om at justere retningen. For eksempel oplevede vi under Corona-nedlukning, at vi ikke havde mulighed for at opfylde databasens krav til skoleobservationer, fordi vi ikke kunne komme ind på skolerne. Vi brugte derfor tavlemøderne til at diskutere, hvordan vi kunne kompensere, så vi kunne opfylde kravene på en faglig forsvarlig måde.

Men efter, at arbejdet omkring ADHD-udredningerne er blevet sat så meget i system, er det begrænset, hvor meget tid vi nu bruger på fredags-møderne."

 

Hvad laver 'RKKP-sekretæren'?

"Vedkommende har ansvaret for at booke tider til de forskellige udredningsforløb og indtaste data til databasen. Vi har bestillingssedler, som krydses af efter undersøgelse af patienten. Sekretæren får bestillingssedlerne og booker derefter tider til de nødvendige udredningsforløb. Sekretæren arbejder efter det mål, at vi skal nå diagnostisk konference og tilbagemelding til patienten indenfor 120 dage. 

Tidligere oplevede vi, at hvis en familie meldte afbud, så gik der typisk to måneder, inden vi kunne foretage interview. Nu sørger sekretæren for at rykke rundt, så det, selv ved afbud, stadig er muligt at opfylde tidsrammerne."

 

Læser I årsrapporten fra ADHD Databasen?

"Ja, det gør vi. Vi får også hyppigt afrapporteringer fra databasen. Funktionslederen tager ofte afrapporteringerne med til vores fredags-tavlemøder, så vi hele tiden kan følge med." 

 

Føler du, at tidsforbruget står mål med outputtet for patienterne?

"Ja, det har kostet resurser i opstartsfasen, men nu oplever vi, at de systematiske arbejdsgange er blevet en effektivisering. Det kører, og der opstår ikke forvirring. Alle ved hvilken opgave, de har ansvaret for.

Som specialeansvarlig overlæge og faglig ansvarlig giver det mig en stor faglig tilfredsstillelse, at vi lever op til de faglige krav, som fagpersoner inden for vores speciale har formuleret som et fagligt kvalificeret program. Vi ved, at vores patienter får en udredning inden for de rammer, som et bredt felt af fagpersoner har besluttet, er de optimale."

 

Har systematikken med at leve op til databasens krav ligefrem højnet arbejdsglæden?

"Det tror jeg, fordi der er en tilfredsstillelse i at vide, at der er styr på det. Vi lever op til de faglige krav. Psykiatriledelsen og vores egen ledelse går meget op i vores opnåelse af databasens mål. Den målopfyldelse bliver vi som afdeling målt på. Det stillads af faste procedurer, vi har bygget op omkring opnåelsen af målene, giver både ledere og medarbejdere en struktur og tryghed, som alle kan hvile i. Vi arbejder sammen på tværs af ledelse og fagligheder om det her, og vi ved alle, hvilken rolle og ansvar vi har."

 

Hvordan kan ADHD Databasen understøtte jeres arbejde endnu bedre?

"Vi er glade for, at der er blevet lyttet til os i forbindelse med at flytte det afsluttende netværksmøde for patienten. Tidligere lå der i databasen krav om, at vi også skulle have afholdt et netværksmøde inden for 120 dage. Det var umuligt at nå. Det tager ofte flere måneder at samle de mennesker, som skal være til stede ved et netværksmøde. Det er blandt andre skolepsykolog, sagsbehandlere i kommunen, familien, egen læge. Det krav er nu heldigvis ændret, og det er vi rigtig glade for.

Derudover ønsker vi os muligheder for at nuancere, når vi indrapporterer til databasen. Nogle gange tvinger indrapporteringens rigide krav om kryds ved ja eller nej os til at træffe ufornuftige valg. For eksempel møder vi i indrapporteringen spørgsmålet: 'Er der foretaget somatisk undersøgelse af patienten?' Hvis vi overtager patienten fra en somatisk afdeling, som har foretaget denne undersøgelse, så er der ikke grund til, at vi igen laver en undersøgelse. Men her tvinger svarmulighederne os til at foretage endnu en somatisk undersøgelse.

Et andet eksempel: Patienten har lige skiftet skole, og det vil derfor først give mening at foretage skoleobservation om et halvt år. Det er familien enig i. Men her bliver vi fanget af tidskravet, fordi der ikke er mulighed for at nuancere i indrapporteringen. Det kunne vi ønske os, der blev mulighed for fremadrettet."