Kom og bliv klogere, når Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning (DACS) og De Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) afholder den anden kliniske kvalitetskonference i Aalborg Kongres & Kultur Center den 29. og 30. november 2022. Sæt X i kalenderen allerede nu – og hold dig klar når tilmeldingen åbner den 21. juni.

 

Temaet i år er: Sundhedsvæsenet i en brydningstid: Hvordan sikrer vi, at patienterne får endnu bedre kvalitet?

Vi har aftaler med følgende keynote speakers:

  • Jeffrey Braithwaite, Professor, Director, Centre for Healthcare Resilience and Implementation Science
  • Peter J. Pronovost, M.D., Ph.D, Chief Quality & Clinical Transformation Officer, University Hospitals i USA
  • Søren Brostrøm, Direktør i Sundhedsstyrelsen
  • Poul Videbech, Overlæge og professor i klinisk psykiatri, Psykiatrisk Center Glostrup og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
  • Leif Vestergaard Pedersen, Formand for Etisk råd, medlem af Medicinrådet og formand for epilepsihospitalet Filadelfia

Disse kapaciteter – og mange flere – vil bidrage til en spændende konference om sundhedsvæsenet i en brydningstid: Hvordan sikrer vi, at patienterne får endnu bedre kvalitet?

Der bliver plads til paneldebatter, hvor vi bliver beriget med spændende diskussioner fra sundhedsprofessionelle fra flere sektorer og ledelsesrepræsentanter fra forskellige ledelseslag. Perspektiverne bliver mange, og der vil være rig lejlighed til dialog.

Konferencens anden dag tager konkret udgangspunkt i de kliniske kvalitetsdatabaser, kliniske retningslinjer og forskning. Her sætter vi fokus på resultater og muligheder i datastøttet kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenet.

Til Klinisk Kvalitetskonference 2021 var der 600 deltagere fra sundhedssektoren.

Rammerne er på plads

Igen i år vil konferencen finde sted i Aalborg Kultur- og Kongrescenter.

Vi forventer at sende invitationer og link til tilmelding ud i slutningen af juni måned. Hvis du i mellemtiden har spørgsmål til konferencen, er du velkommen til at kontakte os på rkkp@rkkp.dk.

Vi holder dig løbende opdateret på vores hjemmeside og LinkedIn.

Klinisk Kvalitetskonference 2022

 

Tema: Sundhedsvæsenet i en brydningstid: Hvordan sikrer vi, at patienterne får endnu bedre kvalitet?

Hvor: Aalborg Kultur- og Kongrescenter.

Hvornår: 29. og 30. november 2022