Alle er enige om, at kvaliteten i psykiatrien skal løftes. Det forudsætter, at psykiatrien dokumenterer patienternes behandling. I dag lider området af svingende kvalitet i indberetningerne til de centrale registre. Hvis vi ikke har valide data fra hele landet, kan vi ikke følge og udvikle kvaliteten for patienterne i psykiatrien.

 

Kronik bragt i Dagens Medicin, af Direktør Jens Winther Jensen, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) og Henriette Lipczak, vicedirektør i RKKP og sekretariatschef for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet.

 

Et stigende antal børn og unge oplever dårlig mental sundhed, og det skønnes, at cirka 40-50 procent af befolkningen i et livsforløb får en psykisk lidelse. På trods af at psykisk sygdom rammer så mange af os - med dårligere og kortere liv til følge - er der mangel på kapacitet, tilbud og på kvalitet i de ydelser, der leveres. At kvaliteten halter, på trods af gode og dedikerede medarbejdere, står bøjet i neon i Sundhedsstyrelsens oplæg, som danner det faglige grundlag for regeringens kommende 10-års plan for psykiatrien. 

Men det gode er, at vi kan vende udviklingen. "Yes we can!" For nu at låne lidt af Obamas gode energi. Vi har gjort det før. For tyve år siden havde både danske kræft- og hjertepatienter dårligere odds end patienter i sammenlignelige lande. Efter en målrettet indsats med fokus på kliniske retningslinjer, kvalitetsdatabaser og forskning er billedet vendt. Så selvfølgelig kan vi også opnå den samme kvalitetsforbedring for patienterne i psykiatrien. Det kræver en dedikeret indsats, og de faglige miljøer skal turde sætte ambitiøse, konkrete og forpligtende mål for, hvad der skal opnås – og derefter gå forrest i det lange seje træk for at nå målene.

De faglige målsætninger skal fungere som 10-årspejlemærker, som hjælper os til at fastholde fokus. Og de skal bruges i en løbende opfølgning, der afspejler udviklingen i kvaliteten over tid. Inden for kræft- og hjerteområdet har vi overlevelse som et kongemål. Antal år patienten lever efter en kræftdiagnose er et godt indirekte mål for behandlingens effekt, men giver ikke samme mening i psykiatrien. Her kan vi i stedet monitorere på brugen af tvang, antallet af selvmord og overdødelighed, ligesom vi for eksempel kan måle på, hvor mange patienter med diagnosen ADHD, der fuldfører en grunduddannelse.

Ingen kvalitetsudvikling uden data

Sundhedsstyrelsen anbefaler i det faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien en prioritering af bedre adgang til og anvendelse af data samt opbygning af fagligt stærke miljøer, som kan understøtte en ensartet faglig udvikling og dokumentation af indsatsen gennem vejledninger, retningslinjer og kvalitetsdatabaser.

Der skal ikke herske den mindste tvivl om, at Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) står klar til - sammen med alle relevante parter og faglige miljøer - at knokle for en struktureret og langsigtet opbygning af psykiatrien, så patienterne sikres en bedre kvalitet i behandlingen og dermed et bedre liv.

RKKP har 85 kliniske kvalitetsdatabaser – heraf fem databaser relateret til psykiatrien. Derudover har vi en angstdatabase under opbygning. Hver database har et antal fagligt fastsatte indikatorer, som bruges til at følge kvaliteten i patientforløbet.

Et eksempel på en indikator fra Depressionsdatabasen er: Andelen af patienter, der er undersøgt for selvmordsrisiko ved indlæggelse. Nogle indikatorer afspejler vigtige beslutninger i forløbet og bygger typisk på kliniske retningslinjer. Andre synliggør resultatet eller effekten af sundhedsvæsenets indsats.

Koblingen af klinisk udviklede retningslinjer og kliniske kvalitetsdatabaser er en effektiv motor i faglig relevant og evidensbaseret kvalitetsudvikling, der understøtter personalets stræben efter at yde patienterne høj og ensartet kvalitet i behandlingen.

Komplette data giver sundhedsmedarbejderne et solidt grundlag for kvalitetsudvikling. Derudover er dokumentation et nødvendigt redskab til at prioritere indsatsen. Pressede medarbejdere har med dokumentation i hånden et synligt bevis på, at de - trods en stor indsats - ikke formår at yde den ønskede kvalitet i behandlingen. Komplette data er et nødvendigt redskab for en vidensbaseret dialog om den grundlæggende prioritering i psykiatrien, som er afgørende hvis patienterne skal sikres en bedre behandling.

Lider under manglende dokumentation

Desværre afspejler de kliniske kvalitetsdatabaser vedrørende psykiatri det generelle behov for at løfte kvaliteten på det psykiatriske område. Vi oplever en meget svingende kvalitet i dokumentationen. Det betyder, at det ikke er muligt at skabe et fyldestgørende billede af kvaliteten på tværs af landet. Manglende registrering af data i hospitalsafdelingerne gør det vanskeligt at indfri databasernes fulde potentiale i forhold til at understøtte den faglige kvalitetsudvikling. Især er der store problemer med kompletheden af data i Landspatientregisteret (LPR). I RKKP genbruger vi data fra andre registre, og vores største datakilde er LPR. Den manglende registrering i LPR gør viden i databaserne inkomplet. Det er et alvorligt problem, for med ufuldstændige data smuldrer hele grundlaget for at følge og udvikle kvaliteten for patienterne.

Derfor er det glædeligt, at Sundhedsstyrelsen i sit faglige oplæg lægger vægt på, at det skal prioriteres, at sundhedsfaglige medarbejdere har tid til at dokumentere indsatsen, for ellers har vi ikke en jordisk chance for at understøtte kvalitetsudviklingen på området.

Dokumentation er typisk det første offer i en presset hverdag. Når tiden er knap, bliver dokumentation set som en tidsslugende forbandelse. Umiddelbart er det også fornuftigt - og ikke mindst sympatisk, når medarbejdere prioriterer at bruge tid på at hjælpe en patient i stedet for at bruge tid ved skærmen.

Men det, som umiddelbart er hjælp til den enkelte patient, kan i længden skade flere patienter, fordi det – på grund af manglende data - aldrig bliver opdaget, at patienterne ikke modtager den rette behandling, at resultaterne udebliver eller endnu værre, at uønskede effekter optræder. Selvfølgelig skal vi med næb og kløer bekæmpe dobbeltregistrering af respekt for personalets tid og resurser. Vi skal ikke have én registrering mere end, hvad der er relevant for at sikre dokumentation for patientens behandling. Derfor er det også vigtigt, at man i arbejdet med elektroniske patientjournaler sikrer integration af klinisk dokumentation og registrering af databaser.

Inspirerende faglig rede

Udover 85 kliniske databaser huser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram også DMCG.dk. DMCG.dk er sammenslutningen af 25 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, der blandt andet arbejder med drift af kliniske databaser, udarbejdelse af kliniske retningslinjer samt videndeling og forskning på tværs af kræftområdet.

DMCG.dk har med succes understøttet den faglige udvikling og retning på kræftområdet – ikke mindst hjulpet på vej af et solidt datagrundlag fra de kliniske kvalitetsdatabaser. De kliniske miljøer i DMCG'erne har tillige udviklet mere end 200 retningslinjer på kræftområdet og varetager den løbende opdatering heraf.

Retningslinjernes anbefalinger har karakter af faglig rådgivning og sammenfatter det videnskabelige grundlag for de beslutninger, kræftlæger og patienter tager i patientforløbet. Retningslinjerne understøtter, at patienter - uanset hvor i landet de bliver behandlet - får den bedst mulige evidensbaserede behandling.

Sundhedsstyrelsen har også fået øje på DMCG.dk's værdifulde arbejde. I oplægget til en 10-årsplan står: "Med inspiration fra DMCG’erne (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper) på kræftområdet etableres tværfaglige og tværsektorielle grupper for den samlede sundhedsfaglige indsats til mennesker med psykiske lidelser, som skal understøtte langsigtet faglig udvikling og kontinuerlig kvalitetsforbedring."

Vi er glade for den anerkendelse, som Sundhedsstyrelsen viser, og vi er ikke i tvivl om, at et lignende setup for det psykiatriske område kan facilitere det ønskede faglige miljø, som er grundlaget for et langsigtet og mærkbart kvalitetsløft.

Vi ser med stor entusiasme frem til regeringens kommende 10-årsplan for psykiatrien, og RKKP er klar til at bidrage, så mennesker med psykisk lidelse får den hjælp og behandling, de fortjener.

10-års plan for psykiatrien

 

Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen offentliggjorde den 13. januar 2022 det faglige oplæg til en 10-årsplan for den samlede psykiatri. Det er det faglige oplæg til regeringens kommende 10-års plan for psykiatrien.

Fagligt oplæg til en 10-årsplan: Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser