Fra 2025 halveres hyppigheden af CT-scanninger for en gruppe af lungekræftpatienter. Dermed bidrager området markant til at nedbringe kapacitetsudfordringer på det billeddiagnostiske område. Men det åbenlyst rigtige; at sikre mest mulig sundhed for pengene, er også forbundet med svære overvejelser, fortæller overlæge Torben Riis Rasmussen.
Fra 2025 halveres kontrolhyppigheden for de årligt cirka 1200 opererede lungekræftpatienter, hvor kræften typisk efter operation ikke længere kan påvises.
Halveringen betyder konkret, at nydiagnostiserede lungekræftpatienterne fra årsskiftet, tilbydes halvårlige CT-scanninger de første to år efter operation. Derefter årligt indtil fem år efter operation. Dermed bidrager området markant til at nedbringe kapacitetsudfordringer på det billeddiagnostiske område, hvor nogle patienter venter alt for længe på at blive scannet.
- Vi begyndte at diskutere kontrolhyppigheden i forbindelse med, at radiologer sagde, at de havde svært ved at følge med. Det fik os til at overveje, om det er nødvendigt at bruge så mange resurser på kontroller, siger overlæge Torben Riis Rasmussen, formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe og medformand Dansk Lunge Cancer Register i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
De nuværende internationale guidelines anbefaler halvårlige CT-scanninger de første to år efter operation og herefter årlige scanninger. Danmark har været det eneste land i verden, som har tilbudt dobbelt så mange scanninger for patienter, hvor kræften efter operation ikke længere kan påvises.
Men i forbindelse med revidering af en klinisk retningslinje på området har Dansk Lunge Cancer Gruppe besluttet at følge de internationale guidelines fra 2025.
Svære overvejelser
Men bag det åbenlyst rigtige, når man skeler til kapaciteten, ligger svære overvejelser om, hvorvidt det længere interval mellem CT-scanninger kan få afgørende betydning for den enkelte kræftpatients overlevelse; om færre kontroller betyder, at færre patienter tilbydes kurativ behandling, hvor kræften fjernes, men i stedet får tilbud om livsforlængende behandling.
- Ideen med at lave opfølgning på patienter, som i princippet er helbredt, er at fange de recidiver, der alligevel måtte komme, så tidligt, at vi kan tilbyde patienten fornyet helbredende behandling, forklarer Torben Riis Rasmussen:
- Men problemet er, at vi ikke har evidens for, at det er bedre for patienterne med den dobbelte CT-kontrolhyppighed. Når vi ikke har den evidens, har vi valgt at følge den internationalt anbefalede frekvens, siger Torben Riis Rasmussen og uddyber:
- Jeg har personligt en vis betænkelighed ved det, men jeg har ikke dokumenteret belæg for den betænkelighed. Sat på spidsen, kan ingen af os fuldstændig afvise, at det kan få konsekvenser for nogle patienter.
Mangler forskning
Den grundlæggende udfordring og grunden til, at Torben Riis Rasmussen har betænkeligheder er, at der mangler forskning, som viser, hvilken kontrol-frekvens der er optimal for patienternes kræftoverlevelse.
Men den viden kan Dansk Lunge Cancer Gruppe forhåbentlig komme lidt nærmere. For beslutningen om at nedbringe kontrolhyppigheden er taget med det forbehold, at der efter to år i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse laves en analyse med hjælp fra RKKP. Analysen skal afdække hvorvidt andelen af patienter, som tilbydes fornyet kurativ behandling, er mindre, når de tilbydes færre scanninger.
- I dag kan vi tilbyde fornyet kurativ behandling til cirka 50 procent af de radikalopererede lungekræftpatienter, som får recidiv. Det ved vi fra en journalgennemgang af et stort antal opererede patienter. Om to år vil vi lave en lignende analyse for at undersøge, om det har ændret sig. Viser det sig at være tilfældet, må vi selvfølgelig tage spørgsmålet om kontrolhyppigheden op til fornyet revision, siger Torben Riis Rasmussen.