Hver femte apopleksipatient får ikke en synketest. Hvis patienter ikke kan synke, kan de udvikle en livstruende lungebetændelse. Dansk Apopleksi-register råber vagt i gevær.

Det går ellers rigtig godt for apopleksipatienter i Danmark. Med medicin og kateterbehandling er danske hospitaler ekstremt dygtige til at fjerne blodpropper og mindske eller helt undgå, at patienter får handicap efter en blodprop. Det, som populært kaldes et slagtilfælde, men i lægeverdenen betegnes apopleksi eller stroke.

Men på ét område halter det på hospitalerne. Trods det, at synketest bør stå og blinke på den indre lystavle hos sundhedspersonale, som mistænker apopleksi, får hver femte apopleksipatient ikke testen, viser tal fra Dansk Apopleksiregister i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Ifølge de faglige mål skal over 85 procent af alle apopleksipatienter have en synketest på indlæggelsesdagen, men i 2020 fik kun 80 procent af patienterne en synketest på indlæggelsesdagen.

Hvæsser pennen

Det er ifølge formændene for Dansk Apopleksiregister, overlæge Dorte Damgaard fra Aarhus Universitetshospital og udviklingsergoterapeut Peter Vögele fra Rigshospitalet, ikke godt nok.

- Det er en kerneopgave på et apopleksiafsnit at sikre, at patienter, som har symptomer på apopleksi, ikke får noget at spise eller drikke før det er testet, om de rent faktisk kan synke. For kan de ikke det, er der risiko for fejlsynkning, som kan forårsage livstruende lungebetændelse, understreger Dorte Damgaard.

- Vi hvæsser pennen, fordi vi ved, at testen er så vigtig for patienterne, og vi ved, at vi kan gøre det meget bedre. Vi så et fald i antallet af synketest i 2017. Derefter stagnerede det, og nu ser vi et fald igen. Vi skal stramme op nu, siger Peter Vögele.

 

Visitation er afgørende

Dorte Damgaard og Peter Vögele peger på, at faldet i synketest kan skyldes omorganisering af hospitalerne, hvor patienterne som udgangspunkt kommer ind ad samme dør i akutmodtagelsen.

- I en akutmodtagelse, hvor apopleksipatienter udgør få procent, lykkes man ofte ikke med at foretage synketest. Når vi undersøger forløbene hos patienter med manglende synketest, har de det til fælles, at de er begyndt deres indlæggelse på en anden afdeling, siger Dorte Damgaard.

Peter Vögele understreger, at det for apopleksipatientens behandling gælder om at komme på apopleksiafsnittet så hurtigt som muligt - og helst fra starten, så patienterne med det samme får glæde af den tværfaglige behandling med synketest, tidlig mobilisering, vurdering af genoptræningsbehov og påbegyndelse af genoptræning.

- Vi ved disse indsatser forebygger komplikationer og bedrer prognosen. Det stiller imidlertid både krav til korrekt visitation af patienterne og tilstrækkelig kapacitet til at modtage patienterne, siger Dorte Damgaard.

- Selvom vi i Aarhus har det udgangspunkt, at patienterne skal modtages direkte på et apopleksiafsnit, så har vi også problemer med at opfylde målene. En del patienter begynder med at være et andet sted end på apopleksiafsnittet: Visitation er svær, og der er behov for tæt samarbejde både med præhospitalet og akutmodtagelserne, pointerer Dorte Damgaard