Hudkræft er den mest udbredte kræfttype, og flere danskere bliver ramt. Samtidig viser tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, at der er stor forskel på, hvor patienterne bliver behandlet. Det kan i sidste ende koste samfundet mange penge.
På ét år er antallet af patienter i behandling for hudkræft hos praktiserende hudlæger steget med 11 procent til 22.546 patienter. Men der er stor forskel på, hvor patienterne bliver behandlet.
Nye tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) viser, at praktiserende hudlæger i Region Hovedstaden henviser mange flere hudkræft-patienter til plastikkirurgisk hospitalsafdeling end andre regioner.
- På tværs af regionerne er der stor forskel på, hvordan vi som praktiserende hudlæger behandler hudkræft. Det er formentligt udtryk for, at nogle hudlæger sender patienterne videre til plastikkirurger i stedet for selv at skære hudkræften væk, forklarer Henrik Sølvsten, som er hudlæge ved Hudlægecenter Nord og formand for Hudkræftdatabasen i RKKP.
Når vi ser på basalcelle hudkræft, som er den hyppigste form for hudkræft, blev 21 procent – eller 2.099 patienter i Region Hovedstaden i 2020/21 henvist til plastikkirurger primært på hospitaler.
I Region Syddanmark blev kun 10 procent sendt til behandling hos plastikkirurger, mens det er 11 procent i Region Nordjylland, hvor Henrik Sølvsten behandler patienter.
Penge at spare
Hudkræft er som udgangspunkt ikke en dødelig sygdom, men fordi der er så mange patienter med hudkræft, kan der være mange penge for samfundet at spare ved at dykke ned i, hvordan patienterne får den bedste behandling til færrest penge.
- Nogle patienter har behov for behandling på hospitalet, men den store regionale variation kan ikke forklares med, at patienterne i Region Hovedstaden generelt er sværere tilfælde. Måske hænger variationen sammen med, at der i Region Hovedstaden er mange flere muligheder for at sende patienter videre. Det er der ikke i Region Nordjylland, siger Henrik Sølvsten:
Foto: Henrik Sølvsten
- Men vores tal antyder, at hvis vi vælger i højere grad at sende patienterne til plastikkirurgerne på sygehusene, så skal vi som samfund være opmærksom på, at det er væsentligt dyrere at få en behandling på et sygehus end hos en praktiserende hudlæge.
Henrik Sølvsten understreger, at han ikke rejser problemstillingen for at få flere opgaver til de praktiserende hudlæger, men for at stille spørgsmålstegn ved, om det er en fornuftig prioritering af skattekronerne at sende så mange hudkræftpatienter til behandling på hospitalet.
- Bare det at blive undersøgt på sygehuset og blive lagt på operationsbordet på plastikkirurgisk afdeling, må man tro er langt dyrere end at få det gjort hos en praktiserende hudlæge. En forundersøgelse og excision hos en praktiserende hudlæge koster 13-1400 kroner. Jeg ved ikke, hvad det nøjagtigt koster på hospitalet.
Henrik Sølvsten efterlyser, at det bliver undersøgt til bunds, hvad behandlingerne koster, så politikerne bliver opmærksomme på, at det er forbundet med en stor udgift at henvise hudkræftpatienter til hospitalerne, hvis behandlingen kan gøres lige så tilfredsstillende hos en praktiserende hudlæge.
Hudkræft i kraftig vækst
I takt med, at antallet af hudkræft-patienter stiger, er det blot blevet endnu mere relevant at se på, hvor patienterne får den bedste behandling for pengene. Fra 2019/20 til 2020/21 steg antallet af patienter i behandling for hudkræft hos privatpraktiserende hudlæger 11 procent.
- Tidligere opgørelser har vist, at hudlægerne behandler cirka 2/3 af alle patienter. Det tal tror jeg stadig er retvisende, siger Henrik Sølvsten og understreger, at databasen arbejder på at få tal fra hospitalerne og øvrige behandlere.
- Det er samme stigning, som vi ser med modermærkekræft. Det kan utvivlsomt henføres til vores solvaner og det, at vi i gennemsnit bliver ældre og ældre. Og nok en kombination af begge dele. En god del af den ældre befolkning har levet i en tid, hvor solvanerne ændrede sig til, at det blev højstatus at være brun og tage på solferier, fortæller Henrik Sølvsten.
Hudkræft er langt den hyppigste kræftform i Danmark. Ifølge tal fra Nye kræfttilfælde i Danmark, Cancerregisteret 2019 fik 18.217 danskere konstateret hudkræft for første gang i 2019. (Inklusiv både basalcelle hudkræft og pladeepitel hudkræft men ikke modermærkekræft). Til sammenligning fik 5.105 danskere i 2019 konstateret den næst-hyppigste kræftform, nemlig brystkræft.
- Vi har at gøre med en kæmpe patientgruppe, hvor det er væsentligt at diskutere, hvor vi får mest 'value for money'. Det har der ikke været fokus på, men det er da en vigtig pointe, når det er så kæmpestort en antal patienter, vi taler om.
– Selvom hudkræft heldigvis sjældent er en livstruende sygdom, så fylder den økonomisk meget, og når vi hele tiden hører, at sundhedsvæsenet skal prioritere benhårdt, så ønsker jeg at pege på, at her er der potentielt mange penge at spare, slutter Henrik Sølvsten.