Gennem data fra Regionernes Kliniske kvalitetsudviklings-program (RKKP) har anæstesilæge Rune Petring Hasselager fundet ud af, at tarmkræftpatienter, der bedøves med gas ved operation, oftere får kræft igen. Den viden har ført Rune Petring Hasselager til sejren i årets Ph.d. Cup og til spalterne i de bedste videnskabelige tidsskrifter.
- Det er fantastisk, at vi bare ved at bruge data kan levere forskning, som kan komme i de bedste videnskabelige tidsskrifter, siger Rune Petring Hasselager fra Sundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Tre år før Rune Petring Hasselager på et nedkog af sit ph.d.-projekt kunne bade sig i blitzlys som vinder af Ph.d. Cup, begyndte han at grave i data. Som en detektiv gik han på jagt efter data i Dansk Kolorektal Cancer Database og Dansk Anæstesi Database, to databaser i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
Først fik han data på omkring 50.000 patienter i Dansk Kolorektal Cancer Database. Han fik data på, hvilke komplikationer der var opstået efter operation, samt om kræften var kommet tilbage efter operation.
Herefter fandt han de samme patienter i Dansk Anæstesi Database for at se, hvilken bedøvelse de pågældende patienter havde fået. Bedøvelse via blodbanen, gas eller en epiduralblokade.
Unikke data
- Det er helt unikt, at man i data fra Dansk Kolorektal Cancer Database i detaljer kan se, hvilke komplikationer der opstår efter operation, og hvor alvorlige de er.
- En måned efter operation forholder kirurgerne sig systematisk til hver patient: Hvordan er det gået den patient, jeg opererede? Det er unikt, understreger Rune Petring Hasselager og forklarer, at der er forskel på, hvor komplette data er i de forskellige databaser.
Mens data i Dansk Kolorektal Cancer Database er komplette, så kniber det stadig med at få data på alle patienter i Dansk Anæstesi Database, selvom det i dag er meget bedre, end da databasen startede med at indhente data på små tyve år siden.
- Cirka halvdelen af de patienter, jeg fandt i Dansk Kolorektal Cancer Database, kunne jeg genfinde i Dansk Anæstesi Database. Der er desværre stadig nogle sygehuse, som ikke indrapporterer til anæstesidatabasen, siger Rune Petring Hasselager.
Selvom det kun var halvdelen af tarmkræftpatienterne, han kunne genfinde i anæstesidatabasen, så viste de indsamlede brikker et tydeligt billede. Nemlig at bedøvelsesformen har betydning for, hvorvidt tarmkræften kommer tilbage.
Det billede, som tydeligt materialiserede sig fra data var, at patienter, der opereres for tarmkræft og bedøves med gas, oftere får tarmkræft igen end patienter, der bedøves intravenøst.
Ph.d. Cup pressemateriale
Kendskab til databaser er en fordel
De data, som Rune Petring Hasselager har brugt i sit ph.d. projekt 'Anæstesi til kræftkirurgi', har han selv været med til at skabe. Han er under uddannelse som speciallæge i anæstesi og indtaster data, hver gang han bedøver en patient.
- Via Sundhedsplatformen kommer jeg automatisk ind til anæstesidatabasen. Det gør, at data bliver mere komplette, forklarer Rune Petring Hasselager:
- Da jeg startede som anæstesilæge for ti år siden, skulle vi huske at klikke af på RKKP's hjemmeside. Nu er det meget nemmere. Vi skal kun klikke af i ét skema. Nogle af felterne i skemaet er grønne. Det er de data, vi obligatorisk skal indberette.
Rune Petring Hasselager forklarer, at hans kendskab til, hvad hospitalerne indberetter til forskellige registre, herunder RKKP, har hjulpet ham i hans forskning.
- Jeg valgte at bygge mit ph.d.-projekt op omkring de variable, som er obligatoriske at udfylde – dem, hvor der popper en besked op, hvis man har glemt at udfylde. Det betyder, at variablerne er mere valide, forklarer Rune Petring Hasselager:
- Jeg tror, at det er vigtigt at have et indtryk af, hvordan data bliver indsamlet. Under corona forsøgte min forskningsgruppe, at indsamle data bredt fra cancerdatabaserne i RKKP. Vi fandt hurtigt ud af, at nogle variable ikke bliver registreret særligt godt.
For at højne datakvaliteten opfordrer han derfor til, at databaserne udarbejder kvalitetsrapporter, hvor de validerer data.
- Det er en god øvelse, at udgive en kvalitetsrapport. Det tvinger databasens styregruppe til at forholde sig til, om der er indikatorer, der er ligegyldige. Det er en slags hovedrengøring, hvor man ser kritisk på de enkelte variable. Måske bliver de udfyldt dårligt, fordi klinikerne på hospitalerne finder dem irrelevante, pointerer Rune Petring Hasselager.
Ph.d. Cup er et samarbejde mellem DR, Information og Lundbeckfonden.