Socioøkonomiske faktorer har stor betydning for kronisk syge patienters kvalitet i behandlingen, men trods den viden har RKKP ikke adgang til datakilder, som kan berige data med den viden og derigennem hjælpe kronisk syge. Det håber RKKP, at regeringens ny kronikerstrategi åbner op for.


Af Afdelingsleder i RKKP Katrine Abildtrup Nielsen.

(Indlægget er bragt i Altinget som bidrag til temadebatten: Hvordan skal regeringens ny strategi løse kronikerproblemet?)

Hver tredje dansker lider af en kronisk sygdom, og flere bliver ramt. Derfor er der et stort behov for en kronikerstrategi, som også husker at fokusere på kvaliteten i behandlingen og om nye initiativer for behandling af kronikere har den ønskede effekt for patienterne.

Det er helt centralt for udvikling af kvalitet i sundhedsvæsenet, at vi løbende måler på, om de kvalitetsforbedringer der søsættes også virker. Patienter med kroniske sygdomme møder ofte forskellige dele af sundhedsvæsenet, så opfølgning på kvaliteten bør ske i fællesskab på tværs af fagligheder og organisationer. Det er det, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) gør. I 85 kvalitetsdatabaser beslutter en bred kreds af fagpersoner fra forskellige fag, specialer og sektorer samt patienter nationale standarder for behandling. Det gøres ud fra den nyeste faglige viden inden for områderne. Ud fra indkomne data kan vi systematisk følge og analysere kvaliteten inden for alle sygdomsområder ned på den behandlende enhed på sygehuse, i kommuner og i almen praksis.

I en kommende kronikerstrategi er det derfor vigtigt med fokus på tværsektorielle forløb, at viden, både fra kommune, praktiserende læge og hospitalet, bliver tænkt ind som et effektivt redskab til at understøtte nye bredt funderede tiltag, som har til hensigt at gavne behandlingen af personer med kroniske sygdomme. Vi skal lære af gode initiativer og erfaringer med opfølgning på kvaliteten på tværs af organisationer og turde tale om, hvorfor der er forskelle i kvaliteten nogle steder. Det er et effektivt redskab til at sikre ensartet behandling, så patienter får den ypperste behandling uanset hvor i landet de bor.

Patienternes stemme

Når man taler om kvalitet i behandling, er det vigtigt at have fokus på, hvad patienter oplever som god kvalitet. I godt halvdelen af RKKP's kvalitetsdatabaser er patienterne med til at bestemme, hvad det er vigtigt at måle på. Ud over mål for undersøgelse og behandling, er patienternes oplevelse af livskvalitet, funktionsniveau, smerte osv. meningsfulde mål for kvalitet i behandlingen. Vi håber derfor på, at en ny kronikerstrategi åbner op for, at det bliver lettere for RKKP at inddrage flere patientrapporterede data, så det bliver muligt i højere grad at opgøre patientens syn på behandlingen.

I RKKP er de to store kronikersygdomme type 2-diabetes og KOL dækket af databaserne, Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, hvor vi blandt andet måler på løbende opfølgning af lungefunktion og inhalationsteknik samt mortalitet og genindlæggelser og Dansk Voksen Diabetes Databasen, hvor vi blandt andet måler på blodglukose, blodtryk, kolesterol samt fod- og øjenundersøgelser. På begge områder vil det være yderst relevant også at måle på livskvalitet for patienterne.

Derudover ved vi, at behandlingen af ikke mindst kronikere, i høj grad hænger sammen med patientens socioøkonomiske status. Type-2-diabetes og KOL rammer ikke blot socialt skævt, men hvor godt patienten passer behandlingen, hænger også typisk sammen med patientens ressourcer.

På trods af, at vi ved, at socioøkonomiske faktorer har stor betydning for behandlingen, har RKKP ikke adgang til de datakilder, som kunne berige vores analyser med den viden. Vi har kun ganske få eksempler på den type data i vores kliniske databaser.

Derfor håber vi, at det i fremtiden vil være lettere at få adgang til socioøkonomiske data, da det vil kunne give viden om, hvor sundhedspersoner særligt skal sætte ind for at sikre lige mulighed for god kvalitet i behandlingen af personer med kroniske sygdomme.

Data skaber fokus

Ved at favne data om patienternes møde med sundhedsvæsenet og deres livskvalitet, gerne suppleret med data af socioøkonomisk karakter, kan RKKP være med til at understøtte det ønskede fokus i en kommende kronikerstrategi. Det vi måler på kommer i fokus, både hos klinikere og ledelser. Hvis vi sammen, på tværs af forskellige fagligheder og patienter, finder frem til mål for god kvalitet, kan vi bidrage til vigtig viden, som vil understøtte bedre behandling af patienter med kroniske sygdomme og bekæmpe ulighed i sundhedsvæsenet.

Bred forankring og løbende opfølgning på kvaliteten i fællesskab vil skabe forbedring for patienterne. Når målepunkterne står på det solide fundament, er de et overordentligt effektivt værktøj til at dreje sundhedsvæsenets øjne i nye retninger i behandlingen af de svageste patienter.