For tredje år i træk falder amputationsraten i Danmark. Ny årsrapport fra Landsregistret Karbase viser, at 961 danskere fik en større amputation i seneste opgørelsesperiode. Det svarer til 39,9 per 100.000 indbyggere. Formand for Landsregistret Karbase forventer yderligere fald i takt med, at amputationsforebyggende tiltag implementeres.
Den absolut gode nyhed er, at amputationsraterne fortsætter med at falde. På trods af der bliver flere ældre patienter med kroniske sygdomme, falder amputationsraten for tredje år i træk.
- Det er absolut glædeligt, at det er lykkes os at hjælpe den her meget udsatte patientgruppe, siger karkirurg Christian Nikolaj Petersen fra Aalborg Universitetshospital, som samtidig er formand for Landsregisteret Karbase.
Den nye årsrapport fra Landsregistret Karbase i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) viser, at 39,9 per 100.000 indbyggere over 50 år fik en større amputation i opgørelsesperioden 2023/2024. Året før var det 41,3, i 2020/2021 var det 48,2 per 100.000 indbyggere.
- Vi har ikke opfundet nye behandlingsmetoder. Men alle led i det samlede sundhedsvæsen har sat sig for at fokusere på at yde en bedre indsats for denne udsatte patientgruppe. Alle, sosu-assistenten i borgerens eget hjem, egen læge til hospitalspersonalet, er opmærksomme på patientgruppen og ved, at der skal handles, forklarer Christian Nikolaj Petersen og uddyber:
- Ud over, at vi taler mere sammen på tværs af sundhedsvæsenet, er der også kommet flere multidisciplinære konferencer rundt om i landet, hvor vi taler om de enkelte patienter og hele logistikken bag. I et komplekst og højtspecialiseret sundhedsvæsen, er det vigtigt, at alle ved og er enige om, hvad vi sammen gør.
Men hvor få amputationer er realistisk at forvente i et samfund som vores?
- Det ved vi ikke. Der er ikke en international guideline, som fortæller os, hvor vi optimalt bør ligge. Databasens styregruppen har fastsat et udviklingsmål på 40 amputationer pr. 100.000 indbyggere. Men om det er det rigtige niveau, ved vi ikke.
- Vi håber, at forskning på området kan hjælpe os med at finde frem til, hvilket udviklingsmål der er optimalt, siger Christian Nikolaj Petersen og peger på, at han forventer yderligere fald af amputationsraten, i takt med at flere tiltag implementeres.
Yderst sårbare patienter
Christian Nikolaj Petersen understreger det igen og igen: Patienterne er meget sårbare. Den typiske patient har hjerteproblemer, KOL og diabetes. De ryger, bevæger sig alt for lidt og blodkarrene er så forkalkede, at blodet har svært ved at strømme igennem.
- Vi ved, at patientgruppen er meget udsat med stor dødelighed; Mange kræftpatienter har en bedre overlevelsesprognose end vores patienter, pointerer Christian Nikolaj Petersen.
Og årsrapporten fra Landsregistret Karbase understøtter billedet:
Af alle de patienter, som har gennemgået det amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb, infrainguinal (under lysken) bypass er 55 procent af patienterne i live og uden amputation fire år efter. For de patienter, som har fået en ballonudvidelse, er kun 45 procent i live og amputationsfri fire år efter.
Amputationsforebyggende tiltag
Karkirurgiske indgreb som infrainguinal bypass og ballonudvidelse kan i mange tilfælde forhindre amputationer, derfor er det interessant at se, at raten for amputationsforebyggende indgreb går op, mens amputationsraten går ned. På ét år er amputationsforebyggende indgreb per 100.000 indbyggere steget fra 60,4 til 61,4.
Samtidig med, at der generelt i hele landet ydes flere amputationsforebyggende indgreb, er forskellen mellem de enkelte afdelinger også blevet mindre. På Regionshospitalet Viborg ses den største udvikling. På ét år er hospitalet gået fra 42,8 amputationsforebyggende indgreb per 100.000 borgere til 63,1.
- Vi ved ikke, hvor raten for amputationsforebyggende indgreb ideelt bør ligge. Der er ikke en en-til-en sammenhæng. Det er ikke sådan, at de afdelinger, der laver flest amputationsforebyggende indgreb, også har færrest amputationer. Det er meget mere komplekst, understreger Christian Nikolaj Petersen.
Karkirurgerne kan forsøge at forhindre en amputation ved at tilbyde patienten forskellige karkirurgiske indgreb: typisk en bypass-operation, hvor karkirurgen leder blodet udenom en blokering eller forsnævring i en af benets arterier. Eller en ballonudvidelse, også kaldet en perkutan transluminal angioplastik (PTA), hvor karkirurgen med ballonen åbner forsnævrede eller blokerede arterier i benene.
- Vi ved fra store undersøgelser, som er udkommet de senere år, at bypass bør tilbydes, hvis det er teknisk muligt. Men der er patienter, hvor en bypass-operation ikke er muligt, typisk hos ældre, skrøbelige patienter og patienter med svær åreforkalkning. De patienter tilbydes en ballonudvidelse, som er en mindre indgribende behandling.
- Derfor vil man også forvente en højere dødelighed og amputationsrate hos de patienter, som ikke kan tilbydes en bypass-operation, uddyber Christian Nikolaj Petersen.
Data fra årsrapporten viser også, at et karkirurgisk indgreb ikke altid kan forhindre en amputation. 13,4 procent af patienterne får en samsidig større amputation inden for et år efter en bypass eller en ballonudvidelse.
Forebyggelse
Men Christian Nikolaj Petersen og hans kollegaer drømmer om en fremtid, hvor langt færre patienter ender der, hvor de har behov for karkirurgiske indgreb for at undgå amputationer.
- Der ligger en utrolig vigtig forebyggelsesindsats i at fange de her patienter meget tidligere. Vi ser toppen af isbjerget, når patienterne er blevet så dårlige, at de bliver henvist til et karkirurgisk ambulatorium, men vi skal have fat i bunden af isbjerget.
Hvert år ser landets karkirurgiske ambulatorier 5-6000 patienter, som tilbydes forebyggende indsatser som rygestop og medicin, men som noget nyt er man også begyndt at tilbyde superviseret gangtræning, et struktureret træningsprogram som endda er et bedre alternativ end karkirurgi for nogle patientgrupper med smerter i benene på grund af dårlig blodforsyning.
- Vi har i Dansk Karkirurgisk Selskab bedt Behandlingsrådet om at vurdere superviseret gangtræning, som er et veldokumenteret træningsforløb til de patienter, som på sigt er i risiko for en amputation. Det er vigtigt at sige, at det heldigvis kun er en lille procentdel af patienterne, der ender der, men hvis vi kan standse ulykken lang tid før, så er det fantastisk, siger Christian Nikolaj Petersen.
