Det danske mammografiscreeningsprogram oplever stigende tilslutning, men mangel på specialiserede radiologer truer succesen.
Kvinderne støtter i stigende grad op om det danske mammografiscreeningsprogram. I den seneste screeningsrunde fik 83,7 procent af alle inviterede kvinder foretaget en mammografiscreening. Det viser årsrapporten fra Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
- Det er meget glædeligt, for vi har kun mulighed for at hjælpe kvinderne, hvis de deltager i screeningen, siger formanden for kvalitetsdatabasen, overlæge og chef for brystundersøgelser på Herlev og Gentofte Hospital og mammografiscreeningsprogrammet i Region Hovedstaden, Ilse Vejborg:
- Grunden til, at antallet af deltagende kvinder stiger, er især, at Region Hovedstaden, hvor tilslutningen tidligere var lav, nu ligger bedst med en deltagelsesprocent på 84,5 hos de inviterede kvinder. Der er virkelig sket noget.
Overskrifter får kvinderne til at komme
Kvinderne er strømmet til mammografiscreening i takt med, at overskrifter som: "Flere tusind kvinder får tilbudt brystundersøgelse for sent", har ramt avisernes forsider.
Selvom screeningsaktiviteten dalede i forbindelse med corona-lockdown, så har den massive pressedækning betydet, at flere kvinder tager imod tilbuddet, mener Ilse Vejborg:
- Den negative holdning til at deltage i mammografiscreening er helt klart vendt. Nu er det et krav, og man skal have screeningen på det rigtige tidspunkt. Der er ingen tvivl om, at når der er så stort fokus på, at det er vigtigt, at få foretaget mammograficreening til tiden, så kommer kvinderne også.
Verdensførende kræft-diagnoseteam
Det danske mammografiscreeningsprogram finder et stort antal små kræftknuder på en centimeter i diameter eller derunder. Ud af alle små konstaterede brystkræfttilfælde opfanger screeningsprogrammet 36,5 procent.
- På landsplan finder vi et stort antal små, tidlige brystkræfttilfælde og kun 23 procent har spredt sig til lymfeknuder i armhulen på diagnosetidspunktet, siger Ilse Vejborg.
Derudover peger hun på, at de danske kræft-diagnoseteam nok er verdensførende i at undgå at operere kvinder unødigt for godartede forandringer. Hun har i al fald ikke set tilsvarende flotte tal publiceret andre steder.
Når ti kvinder opereres for kræftknuder i brystet, så finder lægerne en godartet svulst i kun én kvinde. De europæiske standarder siger, at der må være én godartet per to ondartet operation.
- Det skyldes simpelthen det gode teamarbejde i vores integrerede diagnostiske team. Vores dygtige radiologer har et tæt samarbejde med brystpatologerne, så det er meget sjældent, at vi må lave en diagnostisk operation, bemærker Ilse Vejborg.
Mangel på specialister truer
Men de gode radiologer hænger ikke på træerne, og manglen på specialister er nu så stor, at flere regioner har problemer med at leve op til servicemål.
- Det er jo de samme læger, som udreder patienten, som også vurderer screenings-mammografierne. Vi vil altid vælge først at undersøge de patienter, som har symptomer på brystkræft fremfor at vurdere screeningsmammografier, pointerer Ilse Vejborg og understreger, at hvis man har symptomer, skal man ikke vente på screening, men kontakte egen læge.
Ifølge årsrapporten fra Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening i RKKP, er der på grund af mangel på især fotograferende personale, kun tre regioner, der overholder målet om, at 95 procent af kvinderne skal geninviteres inden for to år, plus/minus tre måneder.
Derudover overholder kun to regioner målet om, at 95 procent af kvinderne skal have svar på deres screening inden for ti arbejdsdage. Det skyldes mangel på speciallæger i mammaradiologi.
- Der bliver generelt uddannet for få speciallæger i radiologi til at imødekomme den store efterspørgsel, dermed også efteruddannet for få radiologer i mammaradiologi. Det er meget trist, for i hvert fald i Region Hovedstaden er der mange, som gerne vil være radiologer.
- Vi har mindst 20-25 ansøgere til hver introduktionsstilling, som er indgangsporten til at få en speciallægeuddannelse i Diagnostisk Radiologi, siger Ilse Vejborg og understreger, at selvom der er stor mangel på radiologer og mange, som ønsker at uddanne sig til radiolog, så er det ærgerligt, at der er for få uddannelsesstillinger i specialet.
- Det er i sidste ende Sundhedsstyrelsen, som skal åbne op for, at vi får nogle flere uddannelsesstillinger, fortæller Ilse Vejborg.