Hvert femte barn med diabetes i Region Hovedstaden har et bekymrende højt blodsukker. I Region Nordjylland er det kun hver 12. Tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram viser, at børn med diabetes møder stor forskel i behandlingen alt efter, hvor de bor.
- Det er dybt frustrerende. Overlæge Jannet Svensson fra Børne- og Ungeafdelingen på Steno Diabetes Center Copenhagen kan se på tallene, at hun ikke leverer den samme kvalitet i behandlingen af børn med diabetes, som hendes kollegaer i Jylland og på Fyn.
I Region Hovedstaden har 19 procent af børnene med diabetes et bekymrende højt HbA1c på over 70 mmol/mol. Mens det kun er 8 procent af børnene i Region Nordjylland. Det viser tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram.
- Den forskel har store konsekvenser for patienterne. Vi burde kunne gøre det lige så godt i Region Hovedstaden og Region Sjælland som i de øvrige regioner, hvor under ti procent af børnene har et HbA1c over 70, siger Jannet Svensson, som også er formand for Dansk Børne Diabetes Database i RKKP.
Overlæge Jannet Svensson, Børne- og Ungeafdelingen på Steno Diabetes Center Copenhagen
For personer med diabetes er HbA1c ikke et mærkeligt kodesprog. HbA1c er den værdi, som diabetikere har deres øjne stift rettet på – det er værdien for, hvor meget sukker, der er bundet i blodet og afspejler dermed langtidssukkeret. HbA1c viser gennemsnittet af patientens blodsukker gennem de sidste 8-12 uger, og internationale guidelines anbefaler, at værdien holdes under 53 mmol/mol.
I Region Hovedstaden opnår 32 procent af børnene den optimale værdi for blodsukkeret. I Region Nordjylland er det 49 procent.
Store konsekvenser for børnene
De nyeste studier fra Sverige viser, at omkring hver tredje diabetes-patient har tegn på en eller flere komplikationer efter 10-15 år med diabetes. Men god metabolisk kontrol, svarende til et blodsukkerniveau tæt på det normale, kan helt forebygge eller forsinke udviklingen af komplikationer.
- Når dit langtidsblodsukker er over 70, kalder vi det svært dysreguleret diabetes, og risikoen for at udvikle komplikationer som hjertekarsygdomme, øjenforandringer eller nyreskader stiger, pointerer Jannet Svensson:
- Vi ved, at ligger du over 70, stiger din risiko for at udvikle senkomplikationer inden for hjertekarsygdomme fem-seks gange større, end når du ligger på et normalt blodsukker på under cirka 53 mmol/mol.
Det har altså stor betydning for børns senere liv, at de har et velreguleret blodsukker. Samtidig peger Jannes Svensson på, at undersøgelser viser, at det for patienternes livskvalitet og samfundsøkonomisk er vigtigt at yde patienterne ekstra støtte og hjælp i de første år efter, de har fået konstateret diabetes.
- Vi ved, at de indarbejdede vaner og regulering patienten får de første år er tæt linket til, hvordan de lever med sygdommen efter 10 år. Groft sagt tager det et minut seks gange om dagen at regulere blodsukkeret, og hvis du lærer at leve godt med din sygdom i de første år, så kan vi se, at det fortsætter mindst 10 år efter, fortæller Jannet Svensson.
Hvorfor er der regional forskel?
Jannet Svensson er som forsker interesseret i at undersøge, hvorfor børnenes blodsukker i Region Hovedstaden og Region Sjælland ikke er reguleret så godt som i de andre tre regioner.
- Vi har lige publiceret et studie, som viser, at socioøkonomiske faktorer, som forældrenes uddannelsesbaggrund og økonomiske forhold kun forklarer 6-7 procent af den variation vi ser. Det er meget lidt. Vi ved også, at det ikke har betydning, hvor mange af patienterne, der har pumper, forklarer Jannet Svensson.
Men hvad kan så forklare den regionale forskel? Selvom Jannet Svensson endnu ikke kan underbygge sin fornemmelse med et videnskabeligt studie, så har hun en formodning om, at de regionale forskelle hænger sammen med, hvor mange sundhedsprofessionelle der er ansat til at tage sig af patienterne.
- Som eksempel ved jeg, at på Herlev Hospital har vi over 900 patienter, og hvad der svarer til 4,4 fuldtidsansatte sygeplejesker. På Aalborg Universitetshospital er der 200 patienter til 4 sygeplejesker på 32 timer:
- De ekstra hænder til patienterne betyder konkret, at de i Aalborg har resurser til at kontakte patienter, hvis deres blodsukker ligger over behandlingsmålet. Det har vi slet ikke resurser til.
Jannet Svensson ville ønske, at hun og hendes kollegaer havde de samme muligheder for at følge op hos patienterne, når der er problemer med blodsukkeret eller når der sker ændringer i behandlingen.
- Det er dybt frustrerende, at sidde med et ungt menneske, som har en langtidsprøve på 100. Vi laver nogle justeringer, og han går topmotiveret ud af døren, men jeg har ikke mulighed for at ringe til ham 14 dage efter og høre, hvordan det er gået, og om han bevarer motivationen.
- Jeg ved, hvor meget mine kollegaer knokler, og vi har simpelthen ikke tiden. Nogle gange løber ens gode hjerte over, og vi vælger at ringe i vores fritid, men det er uholdbart, at det skal løses på den måde, så det er dybt frustrerende, at der ikke er tid til at følge op på behandlingen, understreger Jannet Svensson.