Godt 60 repræsentanter for databasernes styregrupper deltog sammen med godt 20 repræsentanter fra RKKP og Danske Regioner for at drøfte databasernes rolle i et nyt kvalitetsprogram. Der blev givet følgende oplæg:

De efterfølgende drøftelser samt gruppearbejde er opsummeret nedenfor.

Dagen blev afsluttet med opfodring til, at databaserne står for kritisk stillingtagen til kommende nationale mål og målinger – dette så databaserne kan bidrage til troværdige data samt kvalitetsudvikling baseret på fakta. Opsamling fra dagen vil blive forelagt RKKP-styregruppen med henblik på inddragelse i kommende etablering af handleplan for RKKP og databaserne.

Nye kvalitetsmål - begrænset antal bindende nationale mål for sundhedsvæsenet: hvilke overordnede mål kan understøttes af databaserne?
Der blev peget på følgende mulige overordnede mål, hvor databaserne kan bidrage til måling:

· Hvor stor en andel af patienter, der behandles svarende til kliniske retningslinjer

· Mortalitet

· Sikker kirurgi

· Genhenvendelse/-indlæggelse

· Patientrapporterede resultatmålinger (PROM)

· Reoperation

For alle mål blev understreget, at det alene skal måles, når det er relevant – dvs. der bør ikke måles på kvaliteten af palliativ behandling via en opgørelse af mortalitet. Ligesom der bør være opmærksomhed på, at databaserne dækker meget forskelligartede tilstande.

Det blev drøftet, om resultater på overordnede niveau kan fortolkes meningsfuldt – der var ikke enighed blandt deltagerne, hvor dele af deltagerkredsen fastholdt relevans, hvis det fremgår meget klart, hvem resultatet er rettet til og hvilke spørgsmål, det kan besvare.

Samtidig understregede Erik Jylling, at ”systemet” har et krav på mulighed for opfølgning givet de mange ressourcer, der anvendes i sundhedsvæsenet.

Der blev udtrykt enighed om, at der uændret er behov for eksisterende ”detaljerede” mål til kvalitetsarbejde i databaserne og på afdelinger.

På spørgsmål fra salen konstaterede Jens Winther, at de overordnede mål vil have fokus på resultater og ikke processer.

Udover behov for klarhed om målgruppe og anvendelsesmulighed blev etablering af fælles indeks for at kontrollere for komorbiditet også udpeget som forudsætning for meningsfuld måling på tværs af områder.

Lærings- og kvalitetsteam - databasens styregruppe som ekspertgruppe
Der var principiel faglig opbakning til ideen om lærings- og kvalitetsteam – og enighed i en vurdering af, at databasernes styregrupper vil kunne bidrage positivt til arbejdet i teams. Der blev dog udtrykt bekymring for, om databasernes styregruppemedlemmer har tiden til arbejdet: der er krav om styregruppers kliniske forankring, og det blev tilkendegivet, at det kan være vanskeligt at bevare denne kliniske forankring og samtidig sikre både databasearbejdet og arbejdet i lærings- og kvalitetsteam.

Fra faglig side blev desuden udtrykt behov for klarere dokumentation omkring udpegning af grupperne, ansvar for fremdrift og afsatte ressourcer. Fra Danske Regioner blev understreget, at der er afsat ressourcer, og det er forventningen, at der opstartes 3-5 teams pr. år.

Paul Bartels understregede databasernes rolle i relation til måling af effekt og evaluering af kvalitetstiltag - hvor der altid skal være opmærksomhed på, at der er tale om komplekse sammenhænge, og tiltag ikke iværksættes i et stabilt system.

Videreudvikling af aggregerede måling
Der var på ingen måde stor faglig opbakning til et samlet aggregeret mål på tværs af databaser, specialer og afdelinger – uanset de tre forskellige metoder, Søren Paaske Johnsen præsenterede.

Anvendelse af aggregeret mål, der anvendte de fastsatte standarder, blev fremhævet som havende særligt risikomoment, da der først fremadrettet sikres ensrettet måde at definere standarder på tværs af databaser (udfordringen er, at nogle standarder p.t. udgør ambitiøse udviklingsmål, mens andre er sat til grænsen mellem uacceptabel og acceptabel kvalitet (mindstemål)).

Det blev understreget, at hvis der skulle anvendes et mål – på trods af protestesterne – skal det klart defineres:

· Hvem er resultatet rettet til?

· Hvilke spørgsmål belyser resultatet?

· Hvordan skal patienter/borgere forholde sig?

· Hvorfor er aggregeret, som der er aggregeret?

Der var bekymring for, at brug af aggregeret mål ville blive koblet til økonomistyring – en kobling som vurderes at ville have negativ indflydelse på databasens primære formål samt bekymring for, at brug af resultater i aggregeret form kan forhindre løbende udskiftning af indikatorer eller fastsættelse af nye ambitiøse mål.

Flere fremhævede muligheden for at etablere aggregerede mål på databaseniveau – som vurderedes at være relevant for at sikre hurtigt overblik på ledelsesniveau. Efterfølgende er desuden fra faglig meldt forslag ind om udvælgelse på databaseniveau af enkeltstående selvstændig indikator, der siger mest om behovet for kvalitetsudvikling på det sygdomsområde.

Andet: Ny organisation
For indhold af præsentationer henvises til link til oplægsholdernes slides ovenfor. Et enkelt område skal dog fremhæves:

Som præsenteret af formanden for RKKP’s styregruppe, Jens Winther, har regionssundhedsdirektørerne besluttet, at den interne RKKP-organisation skal samles i én organisation med linjeledelse. Der vil være mulighed for geografisk spredning af organisationen.

Databasernes drift skal foregå uændret under organisationsændringen. Dvs. målet er, at databaserne ikke mærker noget til selve organisationsændringerne – en del af formålet med organisationsændringen er, at skabe en organisation, der kan gennemføre de etablerede udviklingsmål for databaserne. Her forventes databaserne selvfølgelig at mærke organisationsændringen, men for det positive, herunder særligt samme gode driftsvilkår.

Andet: inddragelse af primær sektor data
Vigtigheden af sikring af data fra primær sektor for behandlings-/patientforløb, der strækker sig på tværs af afdelinger blev understreget.

Andet: data fra regionale journalsystemer
Vigtigheden af, at der bliver sikret komplette og retvisende data til databaserne – også når data kommer fra journalsystemer – blev understreget.

Andet: data på tværs af databaser
På spørgsmål fra salen blev tilkendegivet, at der kan ske videregivelse af data på tværs af databaser, hvis der er tale om nødvendige/godkendte data i modtagende database, og afleverende database har datatilsynstilladelse til videregivelse (typisk vil være tilladelse inden for regionernes standardiserede tilladelser til videregivelse til datatilsynsgodkendte projekter/databaser).