Beskrivelse
Dansk register for Astma er en landsdækkende kvalitetsdatabase, som gik i drift pr 1. januar 2016. Astma har ingen alder, og kan ramme børn, unge og unge voksne, samt voksne – og det er kendt at astma i alle aldre giver øget sygelighed i det daglige, og med periodevise forværringer.

Databasen monitorerer og udvikler kvaliteten af behandlingen af børn og voksne med astma, uanset om disse personer er i behandling i sygehusregi og/eller i almen praksis.

Databasens styregruppe har udviklet indikatorer omhandlende diagnostik og behandling af både børn og voksne med astma. På sigt ønsker vi også at øge opfølgningen hos den enkelte med astma, for at sikre mindre sygelighed og bedre livskvalitet.

Astma er en sygdom præget af lungesymptomer, hele tiden eller i perioder, samt ved fysisk aktivitet. Ikke alle med lunge symptomer har astma og en bedre astma diagnose vil sikre, at det kun er patienter med astma, som sættes i astma behandling. Fast program for astma opfølgning og behandling tager sigt på at give den enkelte netop den mængde astma medicin der skal til for at holde astma sygdommen i kontrol. En velkontrolleret astma, giver bedre vækst i højde og lunge funktion hos børn, og mindsker tabet i lungefunktion over tid hos den unge voksne med astma. Bedre astma kontrol øger livskvaliteten, og mindsker sygefravær på arbejdspladsen, mindre hyppigt tidlig pensionering, og mindre risiko for alvorlige bivirkninger af at have en kronisk sygdom.

I forbindelse med faste kontroller for astma, er det vores håb at man naturligt kommer til at tale om tobaksrygning som er en stor risiko faktor ved samtidig astma, samt patientens uddannelse og job muligheder. Dette kan have et præventiv sigte.

Dokumentation
Se databasens officielle dokumentation her

I dokumentationen fremgår bl.a. grundoplysninger om databasen, oplysninger om indikatorer og variable – herunder også historiske indikatorer og variable.

Vejledning til brug af systemet kan tilgås i øverste højre hjørne på https://www.rkkp-dokumentation.dk

Data
Data vil blive indsamlet via Landspatientregisteret, Regionernes receptdata og sygesikringsregistret. 

Indikatorsæt

Indikatorskema

Tjekliste

Datadefinitioner

Dokumentalistrapport


Status
Databasen gik i drift pr. 1. marts 2016