Landspatientregister version 3 (LPR3) har nu været i drift i et halvt års tid. Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden overgik til LPR3 i weekenden d. 2.-3. februar 2019 - Syddanmark og Nordjylland i weekenden d 2.-3. marts 2019.

RKKP har modtaget de første testdata fra Sundhedsdatastyrelsen og er i gang med at undersøge og validere data. Vi er samtidig ved at være klar med en detaljeret plan for implementering af LPR3 i relevante kliniske kvalitetsdatabaser.

Hvordan håndterer vi LPR3?

RKKP's Videncenter har nedsat et internt projekt til at understøtte overgangen til og implementeringen af LPR3 i databaserne. Formålet er, at RKKP skal være klar til at modtage, analysere og afrapportere på LPR3 data.

I det indledende arbejde har der været fokuseret på:

  • Individuel vurdering af den enkelte databases behov - one size doesn’t fit all
  • Prioritering af databaseområder, som bliver særligt berørt ved overgangen til LPR3
  • Informationsindsats i forhold til databasernes styrerupper og i RKKP's Videncenter

 

På denne og tilhørende sider kan læses mere om RKKP's planer for implementering af LPR3 data. Status på implementering kan løbende følges her (opdateres sidste hverdag i måneden).

Evt. spørgsmål omkring LPR3 i relation til databaserne/RKKP kan rettes til chefkonsulent Jesper Kjær Hansen på mail JEKJHA@rkkp.dk

Emner