Beskrivelse af prioriteringsproces 2019-2020

Prioriteringsprocessen har bestået af:

  • En evaluering af alle eksisterende kliniske kvalitetsdatabase
  • Mulighed for at søge om etablering af nye databaser
  • Gennemgang af mulige områder, hvor der vurderes at mangle databaser

Processen har været forankret i regi af en styregruppe samt en faglig auditeringsgruppe og udmundede i en evalueringsrapport, der var i efterfølgende høring.

Evalueringsrapport kan ses her.

I rapporten beskrives også nærmere om processen og organisationen.

Høringssvar til evalueringsrapporten kan ses her.

Fagligt råd og bestyrelsen behandlede materialet på fælles møde i slutningen af 2019, hvor de kvitterede for de mange oplysninger fremkommet i processen om databasernes driftsstatus og udfordringer i den forbindelse. De konstaterede videre, at driftsstatus, som har været fokus for kategorisering af eksisterende databaser, ikke udgør tilstrækkelig grundlag for en prioritering mellem databaser.

Forbeholdet over for driftsstatus som kriterium for prioritering mellem databaser sker også på baggrund af en vurdering af, at understøttelsen af de kliniske kvalitetsdatabaser ikke har været tilstrækkelig inden for flere områder.

Bestyrelsen viderebehandlede resultaterne på mødet i januar 2020, hvor de besluttede, at der skulle ske en styrkelse af databaseområdet for at sikre størst mulige udbytte af databaserne.

Se mere her.

Styrkelsen består i:

  • en intention om, at der fremover skal drives mindst 85 databaser – og gerne flere
  • at 77 af eksisterende databaser skal drives på et niveau sv.t. bekendtgørelseskrav og med ydelser leveret fra RKKP's Videncenter beskrevet her - og her er udmøntet særlige projektmidler til at løfte en række databaser med særlige udviklingsbehov

Fagligt råd blev på den baggrund bedt om anbefalinger om:

  • hvilke databaser blandt de nyansøgende/netop bragt til ophør, der ønskes etableret frem mod 2022
  • plan frem mod etablering af langsigtede prioriteringskriterier for nyansøgende databaser og vurderings- evt. certificeringskriterier for eksisterende databaser

Fagligt råds anbefalinger er opsamlet her

Pga. COVID-19 krisen blev endelige beslutninger på baggrund af anbefalingerne udsat til sept. 2020. I sept. 2020 besluttede bestyrelsen at fastholde den ønskede styrkelse af databaseområdet. Etablering af en række nye database blev dog skubbet til 2022. Se resultat af 2021-prioritering