Kommentarer til høringssvar:

Nedenfor fremgår spørgsmål/kommentarer, der er gået igen i prioriteringsprocessen. Hvis der er yderligere spørgsmål/kommentarer, kan ske henvendelse til fagligkvalitet@rkkp.dk eller databasens RKKP-kontaktperson.


Der er ikke taget højde for den nyeste udvikling i databasen i auditering

Auditgruppen iværksatte evaluering af databaserne i maj 2019. Auditgruppen havde adgang til offentliggjort materiale samt oplysnings- og scoringsark indsendt af styregruppen. Årsrapporter eller materiale offentliggjort efter denne dato er dermed ikke inddraget i auditering. Auditgruppens opdrag var samtidig at tage stilling til aktuel status for databasen, herunder indikatorsæt offentliggjort på RKKP-dokumentation.


Hvad er en dokumentalistrapport?

I evalueringen er taget stilling til, om der er dokumentation for databasens valg af indikatorsæt og eventuelle standarder, eller om der har været en afdækning af evidens på området, som argument for indikatorvalg. I auditskemaer er anvendt betegnelsen "dokumentalistrapport", som dækker en bestemt metode til at sikre dokumentationen i en række databaser. Denne metode er ikke et drifts- eller bevillingskrav. Vi beklager anvendelsen af betegnelsen og den forvirring det har medført.


PRO…

I flere høringssvar lyder det: Der er ikke noget vi hellere ville end at inddrage PRO – vi kan bare ikke få lov til det, så hvorfor inddrages det?

Auditgruppen blev af projektets følgegruppe bedt om at vurdere databasernes udviklingsbehov inden for fem felter[1] – hvor PRO er én af dem. Her er fuld opmærksomhed på, at indarbejdelse af PRO kræver indsats, der er uden for såvel styregruppens som RKKP's Videncenters kontrol.

[1] Fuld omlægning af database/udvidelse til nye sektorer, Implementering af PRO-indikatorer, Større opdatering af indikatorsæt/evidensgrundlag, Reduktion af indberetningsopgave, Understøttelse af læring og forbedring. Se mere her: https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/drift-og-udvikling/prioriteringskoncept/rkkp-databaseudviklingspakker.pdf


I har ikke taget hensyn til…

..at vi ikke har fået support fra RKKP eller regionerne i driften?

Auditgruppen fik opdraget at tage stilling til driftsstatus uanset årsager til evt. problemer.


Hvordan har I defineret jeres scoringskriterier… og hvad er tværfaglighed?

Scoringskriterier er beskrevet i Scoringsvejledning nederst bilag 1 her: https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/drift-og-udvikling/prioriteringskoncept/rkkpprioritering_framework-og-procesplan_version-1_0.pdf

Følgegruppen besluttede at supplere scoringen med en gennemgang af, hvilke styregrupper havde tværfaglig repræsentation forstået som repræsentation af flere sundhedsprofessioner. Det er resultatet af denne gennemgang, der fremgår i auditskemaer under tværfaglighed.


Volumen…

…databasen dækker 8 gange det antal patienter, I har anført?

I volumen i auditskemaer er angivet antal patientforløb inkluderet i seneste årsrapport – hvis der er markante komplethedsproblemer, er det anført her.

Nogle databasers indikatorer dækker alene den incidente population. Fremadrettet vil vi have fokus på såvel prævalens, incidens såvel som inkluderede patientforløb i given årsrapport.


Hvorfor har I ikke fjernet forkerte oplysninger?

Vi har ladet auditskemaer stå uberørte efter iværksættelse af høring og i stedet indsat høringssvar sidst i skemaet. Undtagelser er trykfejl.

Dette for at sikre sporbarhed i processen – og også af et ressourcehensyn: oplysningerne skal fremadrettet bruges i dialog om databasernes udviklingsbehov mellem databasens styregruppe og RKKP-team.


Vi har scoret højt, men alligevel er vi placeret i kategori 3/4, hvorfor?

Både det oprindelige scoringsskema samt det afgrænsede scoringsredskab er delelementer af den vurdering, der er foretaget af auditgruppen. Der er således ikke overensstemmelse mellem høj scoring og høj kategorisering. Et eksempel kunne være, at en database scorer højt og har markante driftsproblemer f.eks. manglende dækningsgrad.


Auditeringen har ikke været transparent…

..og det giver ikke mening, hvor vi er kategoriseret sammenlignet med andre databaser?

Der er tilstræbt transparens på følgende vis:

Delelementer i scoring kan ses her.
Det er primært baseret på databasens egne oplysninger i ansøgningsmateriale. Hvis der er sket ændringer af egenscoring, er det anført i arket.

I auditskemaerne er det tilstræbt at oplyse de elementer, der ligger til grund for prioriteringen – og argumenter for at drage anden konklusion.


Vi har bidraget til kvalitetsudvikling..

..hvorfor står der nej i det felt?

Auditgruppens har defineret bidrag til kvalitetsudvikling snævert som positiv udvikling på opgjorte indikatorer. Dermed er andre bidrag til kvalitetsudvikling f.eks. implantatovervågning, opfølgning på outliere og databasernes monitoreringsopgave generelt ikke taget i betragtning i denne omgang.


Udfyldelse af oplysnings- og scoringsskema:

Tvivl om valg af skema:
Hvilke databaser skal indsende oplysningsskema + scoring – og hvilke databaser skal indsende ansøgningsskemaet for nye databaser?

Alle databaser, som er godkendt af Sundhedsdatastyrelsen (https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-de-kliniske-kvalitetsdatabaser) skal udfylde oplysningsskema + scoring. Ansøgning om etablering af øvrige databaser skal ske via ansøgningsskemaet. Alle skemaer kan ses her. 


Opdatering af indikatorsæt:
Hvornår er et indikatorsæt opdateret?

Her er der tale om større revisioner/nytænkning medfølgende en opdatering af evidensgrundlag og ikke den løbende opdatering af databasen f.eks. justering af standarder.


PRO-data:
Hvornår er der tale om PRO-data? Er det tilstrækkeligt, at patientens oplevede sundhedstilstand er vurderet af en sundhedsprofessionel?

PRO-data skal rapporteres direkte fra patienten evt. via skemaer indtastet af sundhedsprofessionelle . En database kan således ikke siges at anvende PRO-data, hvis oplysninger ikke er leveret af patienten.