Projekt Nyt Dansk Hjerteregister (NDHR) blev igangsat i 2017 med det formål at sikre fortsat bedre udnyttelse af de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser på hjerteområdet. En delopgave under NDHR var etablering af en stående faglig organisering, dækkende alle kvalitetsdatabaser på hjerteområdet. Denne faglige organisering trådte i kraft ved første forretningsudvalgsmøde d.22 december 2021, hvor projektet NDHR blev nedlagt og erstattet af den stående organisation Den Multidisciplinære Hjertegruppe.