Påvisning af forskelle mellem behandlingskvalitet hos patienter, indlagt i og udenfor dagtid, har i de sidste 20 år været beskrevet talrige gange, både med udgangspunkt i brede administrative datakilder samt på baggrund af dyberegående undersøgelser af enkelte sygdomsområder.

For syv år siden kiggede Det Nationale Indikatorprojekt på problemet og fandt dengang klar, men begrænset effekt indenfor enkelte af sygdomsområderne. Denne iagttagelse er for nylig underbygget i et egentligt forskningsprojekt, udgående fra en enkelt kvalitetsdatabase (apopleksi), hvor man ikke genfinder effekt på overlevelse.

Omkring sommerferien blussede diskussionen om ”weekendeffekt” atter op på grund af flere store undersøgelser, baseret på administrative data. Det var derfor naturligt at udnytte de eksisterende erfaringer i RKKP til at give en opdateret status på weekendproblematikken.

Regionerne har derfor i slutningen af august rekvireret en speciel kvalitetsrapport fra de databaser, hvor man på baggrund af allerede eksisterende data kunne belyser problematikken umiddelbart.

Med denne forudsætning var det muligt at udvælge fire databaser, som redegør for kvalitet og overlevelse ved akutte, alvorlige sygdomme og fem databaser, som redegør for resultater og overlevelse efter planlagte operationer.

Hvorfor forskel på vores resultater og resultaterne fra store administrative registre som fx det danske Landspatientregister?

Databaserne indeholder oplysninger, som tillader en mere retvisende vurdering af patienterne, idet man ofte registrerer sygdommens sværhedsgrad hos den enkelte patient. Tager man højde for dette, forsvinder evt. forskel i dødelighed mellem patienter, indlagt på forskellige tidspunkter i døgnet og på ugen.

  • Det konstateres i vores analyse, at der for flere sygdomsområder er overvægt af alvorlige tilfælde i de patientgrupper, der indlægges udenfor dagarbejdstid. Fordi de kliniske databasers patientgrupper er mere veldefinerede end det, der er tilfældet i de store administrative registre, bliver mulige forskelle på patienter, der indlægges i og udenfor dagtid, bliver mere synlige.

  • Vores undersøgelse må betragtes som en stikprøve (om end flere af de valgte sygdomsområder faktisk udviser weekendeffekt i tidligere udenlandske undersøgelser, baseret på administrative data), mens de store undersøgelser, som udløste diskussionen dette år, medtager flere patientgrupper. Det kan ikke udelukkes, at der er områder i Danmark med weekendeffekt. Derfor har den ansvarlige gruppe i RKKP besluttet at iværksætte et egentligt forskningsprojekt, som medtager data fra flere databaser end det, der umiddelbart kan præsenteres på baggrund af data fra kvalitetsrapporterne.

  • Der synes at være tegn på, at weekendeffekten i forhold til i hvert fald ét område har været aftagende de sidste 5-6 år. Dette er forventeligt i forhold til den reform af hospitalernes akutte beredskab, som i øjeblikket pågår på danske sygehuse.

Bagmanden for både rapport og analyse er forskningsoverlæge, ph.d. Søren Paaske Johnsen, telefon 8716 8115, mail spj@clin.au.dk.


Se rapporten her