"Viden til et bedre sundhedsvæsen". Det er titlen på RKKP's strategi 2019-2022,  som bestyrelsen vedtog i februar 2019.

I strategien sætter vi fokus på tre målområder, der udstikker retningen for Videncentrets og databasestyregruppernes fælles indsats og samarbejdet med eksterne aktører.

For hvert målområde er der defineret overordnede målsætninger for hele strategiperioden. Med afsæt heri fastsættes årlige målsætninger for RKKP's indsats.

Strategien bliver også udmøntet i delstrategier for særlige indsatsområder. I første omgang en kommunikationsstrategi.