Her finder du eksempler på:
- Paretodiagram om årsager til et kvalitetsproblem
- Paretodiagram om forskellige typer fejl
- Paretodiagram om forløbstider i trinnene i en proces
Eksempel på Paretodiagram om årsager til et kvalitetsproblem
1. Indsaml et relevant datasæt
2. Indfør data i en tabel og beregn procenten for hver årsag (Tabel 18):
3. Flyt om på tabellens rækker så kolonnen med ”Antal (hyppighed)” kommer til at stå i faldende orden og beregn den kumulerede procent for hver række (Tabel 19).
4. Tegn Paretodiagrammet (Figur 31)
- På den horisontale akse er anført navnet på hver årsag
- På den venstre vertikale akse anføres antal/hyppighed
- For hver årsag på den horisontale akse placeres en søjle med højde svarende til årsagens antal/hyppighed
- Den højre vertikale akse i diagrammet bruges til at indføre de kumulerede procenter. Aksen skal være nøjagtig lige så høj som den søjle, der markerer den højeste hyppighed. Aksens øverste punkt markerer 100 %
- Indføj med en prik de kumulerede procenter for hver søjle i diagrammet, og tegn forbindelseslinjer mellem hver prik
5. Fortolkning: Tre ud af de ti anførte årsager ”forklarer” 70 % af årsagerne til, at patienterne venter i ambulatoriet. Et forbedringsteam kan med denne begrundelse fokusere deres indsats på at nedbringe ventetiderne på at komme til samtale hos lægen, få hjemtransport og komme ind på ledig undersøgelsesstue.
Paretodiagrammer kan konstrueres i gængse statistikprogrammer.
Eksempel på Paretodiagram om forskellige typer fejl
1. Indsaml et relevant datasæt (Tabel 20)
2. Indfør data i en tabel og beregn procenten for hver årsag
3. Flyt om på tabellens rækker, så kolonnen med Antal (hyppighed) kommer til at stå i faldende orden og beregn den kumulerede procent for hver række
4. Tegn Paretodiagrammet
- På den horisontale akse er anført navnet på hver procedure i henhold til retningslinjen
- På den venstre vertikale akse anføres antal/hyppighed
- For hver årsag på den horisontale akse placeres en søjle med højde svarende til årsagens antal/hyppighed
- Den højre vertikale akse i diagrammet bruges til at indføre de kumulerede procenter. Aksen skal være nøjagtig lige så høj, som den søjle der markerer den højeste hyppighed. Aksens øverste punkt markerer 100 %
- Indføj med en prik de kumulerede procenter for hver søjle i diagrammet og tegn forbindelseslinjer mellem hver prik
5. Fortolkning: Fejl b og a har en indflydelse, der er tæt på 80 %. De drejer sig begge om uhensigtsmæssig journalføring. Forbedringsteamet kan på dette datagrundlag koncentrere indsatsen om at forbedre dokumentationen.
Paretodiagrammer kan konstrueres i gængse statistikprogrammer.
Eksempel på Paretodiagram om forløbstider i trinnene i en proces
1. Indsaml et relevant datasæt (Tabel 24): Personalet i aften-/nattevagt har klaget over lange svartider på blodprøvesvar i vagterne. Forbedringsteamet har gennemført en kortlægning af processen fra ordination af en blodprøve til svaret er tilgængeligt i sygehus-laboratoriets IT-system og har anført (skønnet på basis af gruppens erfaring) tidsforbrug til hver aktivitet (A) og tidsforbrug mellem hver aktivitet (T).
2. Indfør data i en tabel og beregn procenten for hver forløbstid (Tabel 22).
3. Flyt om på tabellens rækker, så kolonnen med ”Tid (min.)” kommer til at stå i faldende orden og beregn den kumulerede procent for hver række (Tabel 23).
4. Tegn Paretodiagrammet (Figur 33).
- På den horisontale akse er anført navnet på det pågældende trin i processen
- På den venstre vertikale akse anføres tid (minutter)
- For hvert procestrin på den horisontale akse placeres en søjle svarende til trinnets varighed i minutter
- Den højre vertikale akse i diagrammet bruges til at indføre de kumulerede procenter. Aksen skal være nøjagtig lige så høj som den søjle, der markerer det højeste minutantal. Aksens øverste punkt markerer 100 %
- Indføj med en prik de kumulerede procenter for hver søjle i diagrammet og tegn forbindelseslinjer mellem hver prik
5. Fortolkning: T7, T4 og T6 har en indflydelse på den samlede svartid på nær 60 %. Det drejer sig i alle tre forhold om procestid konkret om ventetid på personer. Forbedringsteamet kan på dette datagrundlag koncentrere indsatsen om at nedbringe ventetid på personer.
Paretodiagrammer kan konstrueres i gængse statistikprogrammer.