Løbende levering af resultater fra kliniske kvalitetsdatabaser til regionerne sker i vid udstrækning via Kliniske Kvalitetsdatabasers Afrapporteringsmodel (KKA – tidligere kaldet den generiske model). Dermed fremgår resultaterne i de regionale ledelsesinformationssystemer, hvor både kliniske afdelinger og ledelsen har adgang til dem.
I ledelsesinformationssystemerne kan brugerne se indikatorresultater – og hvis de har retmæssig adgang også oplysninger om patienter, der indgår i resultaterne.
Se eksempler på oplysninger i de løbende resultater
Leveringskalender
Leveringskalenderen angiver tidligere leveringsdatoer i indeværende år samt forventet leveringsmåned for eventuelle særleverancer. Det kan fx være leverancer op til skæringsdato for årsrapport, der hurtigt skal ud i de regionale systemer.
Se leveringskalender 2022 (kalenderen dækker både de løbende leveringer og levering af resultater fra årsrapporterne).
Bemærk, at der er flere faner, der dækker over månedlig, daglige, ugentlige og årsrapportleverancer i ovenstående.
Adgang til LIS-systemer
Adgang til de regionale LIS-systemer er kun mulig fra regionernes intranet.
Se hvordan du får adgang i din region.