Årsrapport 2022 offentliggøres som vanligt i efteråret 2023, og indberetningsfristen den 1. august 2023 fastholdes. Årsrapporten forventes at have mere fokus på kvaliteten af data indrapporteret i KIP for patienter diagnosticeret eller fulgt op på i 2022 end på selve behandlingskvaliteten. Det skyldes, at afdelingerne ikke har haft mulighed for at indtaste data i en periode på 7 måneder på grund af omlægningen fra Klinisk Målesystem (KMS) til KIP. Indholdet i årsrapporten vil blive endeligt fastlagt ud fra de indberettede data i august 2023 og planlægges auditeret/gennemgået i september 2023 i regi af databasens styregruppe.
Det er fortsat meget vigtigt, at indberette data til databasen for at undgå/minimere databrud til den kommende og de kommende årsrapporter. Vi er samtidigt opmærksomme på, at der som følge af lukningen af KMS og overgangen til KIP har opbygget sig et indberetningsefterslæb hos afdelingerne. Vi forventer, at kunne udsende nye fejl- og mangellister inden sommerferien, hvor indtastninger i KMS er sammenholdt med indtastninger i KIP.
Det er endnu ikke muligt at sende data ud i Kliniske Kvalitetsdatabasers Afrapportering (KKA) og dermed i regionernes ledelsesinformationssystemer, men dette er af høj prioritet og forventes at ske senest ultimo august 2023.
Du kan se tidsplanen for årsrapport 2022 her.
Skriv til databasens kontaktperson, Anne Fredsted, anfrst@rkkp.dk, hvis du har spørgsmål.