Færre danskere får amputeret benet. Amputationsraten er på et år faldet fra 46,6 til 43,3, og der er nu mindre variation mellem regionerne i, hvor mange der amputeres. Samtidig ses en generelt stigning i amputationsforebyggende indgreb. Det viser tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
Selvom befolkningen bliver ældre, så falder antallet af amputationer. I 2022 fik 1028 danskere over 50 år en major amputation, som inkluderer amputation af hofter, lår, knæ og underben.
Når tallene renses for, at antallet af danskere over 50 år stiger, så er amputationsraten faldet støt over de seneste to år. I 2021 var der 46,6 amputationer per 100.000 danskere over 50 år. Året efter er tallet faldet til 43,3 per 100.000. Det viser tal fra Landsregistret Karbase i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
- Vi forventer, at vi i de kommende år vil se en endnu lavere amputationsrate, når effekten af den massive fokus på området og effekten af de nedsatte arbejdsgrupper i alle regioner for alvor slår igennem, siger karkirurg Christian Nikolaj Petersen fra Aalborg Universitetshospital, som samtidig er formand for Landsregisteret Karbase:
- Til august udkommer Danske Regioner med en opsummering af alle de tiltag for at nedbringe antallet af amputationer, som er sat i gang i alle regioner. Vi ser meget frem til at lære af alle de ideer og viden, som bliver samlet op, så vi fortsat kan flytte området i en positiv retning.
Overlæge og klinisk lektor, Christian Nikolaj Petersen, fra Aalborg Universitetshospital er formand for Landsregisteret Karbase.
Mindre forskelle mellem landsdele
I arbejdet med at udarbejde en opgørelse over amputationer og amputationsforebyggende indgreb er alle rater beregnet med udgangspunkt i de karkirurgiske optageområder baseret på patienternes bopælskommune på tidspunktet for amputation.
Alle syv optageområder - på nær et - foretager færre amputationer i 2022 end i 2021. Kun Rigshospitalets amputationsrate, som i forvejen lå og stadig ligger en del lavere end landsgennemsnittet, er steget en smule fra 35 til 36,1.
Derudover ses en støt faldende variation i amputationsraten fra 2020 til 2022. Når man sammenligner amputationsraterne i hele Danmark er forskellene blevet mindre mellem landsdelene. I 2020 varierede amputationsraten mellem de syv optageområder fra 28,5 til 68,2. I 2022 varierede den fra 29,9 til 60,2.
- Det er meget glædeligt, at vi kan se i tallene, at vores kollegaer i hele landet handler på variationen og tager ved lære af de bedste, så patienterne får en bedre behandling. Men selvom variationen er blevet mindre, så er den højeste amputationsrate stadig dobbelt så høj som den laveste. Selvom der skal være spredning, så er alle enige om, at den spredning er for høj, siger Christian Nikolaj Petersen og uddyber:
- En af årsagerne til den høje spredning er, at befolkningens socioøkonomiske forhold har stor betydning for det samlede billede. Nogle optageområder har mange sunde og resursestærke indbyggere over 50 år, mens andre har flere indbyggere uden uddannelse og arbejde.
Flere amputationsforebyggende indgreb
Mens der foretages færre amputationer, bliver der til gengæld foretaget flere amputationsforebyggende indgreb.
I 2022, hvor den seneste opgørelse er fra, fik 1.353 danskere et amputationsforebyggende indgreb.
Når vi ser på raten over de seneste to år, som tager højde for, at der bliver flere danskere over 50 år, blev der foretaget 53,7 amputationsforebyggende indgreb per 100.000 danskere over 50 år i 2020. I 2022 er tallet steget til 57,1 - altså væsentligt flere patienter fik et amputationsforebyggende indgreb i 2022.
Spørgsmålet er, om der er direkte sammenhæng mellem antallet af amputationsforebyggende indgreb og færre amputationer?
- Hele målet med denne type af karkirurgiske operationer er, at patienterne undgår en amputation af benet. Flere studier har også vist, at det vi gør, sænker amputationsraten. Men ingen kender det rigtige niveau for, hvor mange patienter vi skal operere. Vi kan også komme til at udsætte patienten for meget unødig kirurgi, pointerer Christian Nikolaj Petersen.
Ved at skabe en genvej eller en ballonudvidelse af pulsårerne genopretter karkirurgerne blodcirkulation i benet, så patienten undgår, at der i yderste konsekvens går koldbrand i benet, men også så sår kan hele, og eventuelle smerter forsvinder.
Men i karkirurgiske kredse diskuteres ivrigt, hvordan man bedst afgrænser hvilke patienter, der skal opereres. Patienter, som er i fare for at miste benet, er en kompleks patientgruppe, som typisk er svækket af mange forskellige sygdomme og tynget af en livsstil, som måske har ført til type 2-diabetes.
Christian Nikolaj Petersen peger på Aalborg, som har landets højeste rate for amputationsforebyggende indgreb. Samtidig har Aalborg landets næstlaveste amputationsrate, men er det de helt rigtige patienter, der udvælges til amputationsforebyggende indgreb?
- Hvad hvis vi udsætter patienter for unødig fare ved at tilbyde dem store karkirurgiske operationer? I næste års årsrapport vil vi inkludere en tabel over dødelighed, for at se, om vi giver for mange patienter en amputationsforebyggende indgreb.
Måler på succesfuld karkirurgi
Mens Landregistret Karbase endnu ikke har en opgørelse over, hvor mange patienter, der dør efter et amputationsforebyggende indgreb, så har databasen en indikator, som måler på, hvor succesfuld det amputationsforebyggende indgreb har været i forhold til at undgå amputation.
Indikator 7 viser, at 12,8 procent af patienterne i 2022 fik foretaget en amputation inden for et år efter et infrainguinalt bypass indgreb eller PTA-kirurgi.
- Hvis patienten alligevel amputeres inden for et år, så er operationen ikke lykkedes, indskyder Christian Nikolaj Petersen, og uddyber, at 12,8 procent viser, at kvaliteten af de amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb internationalt set ligger helt i top.
- I to nye større randomiserede studier, hvor patienterne kommer fra USA, Canada, Finland, Italien, New Zealand, England, Sverige og Danmark, ligger amputationsfrekvensen på 15-20 procent efter den type karkirurgi vi også måler på i indikator 7.
Aalborg Universitetshospital udmærker sig med det absolut bedste resultat. Kun fem procent af de patienter, som enten fik en karkirurgisk bypass eller ballonudvidelse fik foretaget en samsidig amputation inden for et år efter. Men Christian Nikolaj Petersen ønsker ikke at konkludere på resultatet, før det er undersøgt, hvorvidt det umiddelbare flotte tal er udtryk for, at flere patienter dør efter et karkirurgisk indgreb. Hvis patienten død efter operation, så tæller patienten ikke med i den pågældende statistik.