Andelen af førstegangsfødende som får svære bristninger, er steget for andet år i træk, viser tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings-program. Der er behov for fornyet fokus, mener formandskabet for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler.
Danske fødesteder har i flere år været i den internationale elite, når det handler om at begrænse svære bristninger hos fødende kvinder, men nu går det den forkerte vej med antallet af svære bristninger.
I 2022 fik 5,4 procent af førstegangsfødende svære bristninger, hvor bristningen af mellemkødet går ned til endetarmen, så lukkemusklen brister helt eller delvist.
I 2020 var tallet 4,6 procent. I 2021: 4,9, så der er tale om en stigende tendens. Det viser årsrapporten fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (DKF) i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
De svære bristninger er ikke kun yderst ubehagelige for kvinderne, de kan også give langvarige gener.
- Det er yderst sjældent, men efter meget store bristninger, kan kvinder efterfølgende have svært ved at holde på luft og afføring. Derudover kan de opleve smerter eller gener ved sex eller under toiletbesøg, forklarer jordemoder Lene Friis Eskildsen fra Hvidovre Hospital.
Lene Friis Eskildsen udgør sammen med fødselslæge Charlotte Brix Andersson fra Aalborg Universitetshospital/Thisted formandskabet for DKF.
Forløsning med sugekop
Der kan være flere årsager til, at et stigende antal fødende får store bristninger. En af de medvirkende årsager er, at børnenes fødselsvægt generelt er stigende. Men på fødestederne ved man, at fødsler med instrumentel forløsning med sugekop eller tang er forbundet med meget større risiko for svære bristninger.
På landsplan får 13 procent af de fødende kvinder svære bristninger, når forløsningen sker ved hjælp af sugekop eller tang. Det er tre gange så mange svære bristninger som ved fødsler uden brug af instrumenter, hvor andelen af svære bristninger er på 4,2 procent.
- Vi anbefaler ikke, at man undgår at lægge sugekopper, for du kan stå med valget mellem at lægge en sugekop eller at lave et kejsersnit, og så er en sugekop klart at foretrække. Man kan således ikke konkludere, at en høj andel af fødsler med sugekop er udtryk for dårlig kvalitet, men man kan sige, at det er udtryk for god kvalitet, hvis man kan lægge sugekopper på de rigtige og undgå komplikationer, forklarer fødselslæge Charlotte Brix Andersson.
Stor forskel på bristninger efter sugekop
Databasens tal viser, at der er stor forskel mellem fødeafdelingerne på, hvor mange svære bristninger kvinderne får efter brug af sugekop eller tang. Andelen varierer fra 3 procent til 24 procent.
Derfor anbefaler databasens samlede styregruppe, som består af nogle af landets førende fødselslæger og jordemødre, særligt afdelinger med markante stigninger om at have fornyet fokus på både at nedsætte frekvensen af sugekopforløsninger samt svære bristninger.
- At lægge en sugekop er et håndværk ligesom meget andet. På et andet større fødested, hvor jeg tidligere var ansat, undersøgte vi andelen af bristninger i forhold til, hvem der lagde sugekoppen. Undersøgelsen viste tydeligt, at når rutinerede fødselslæger forestår instrumentel forløsning, opstod der færre alvorlige bristninger, fortæller jordemoder Lene Friis Eskildsen.
- Mange fødesteder arbejder struktureret med instrumentelle forløsninger, og på at holde frekvensen af store bristninger nede. For eksempel har vi sugekop-undervisning på Hvidovre Hospital, hvor fødselslæger certificeres til at anlægge sugekop og gencertificeres efter et år. Vi har også plancher hængende, som husker os på, at beskytte perineum eller mellemkødet: I det hele taget kommunikeres der meget om det under fødslerne, fortæller Lene Friis Eskildsen.
Finsk besøg med stor effekt
Både Lene Friis Eskildsen og Charlotte Brix Andersson peger på et finsk besøg for ti år siden, som sammen med andre projekter endte med at nedbringe antallet af svære bristninger markant i hele landet.
Projekterne udsprang af de første årsrapporter fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler, hvor det fremgik, at andelen af svære bristninger var væsentlig højere i Danmark sammenlignet med andre nordiske lande.
Det fik blandt andet Sygehus Vendsyssel til at iværksætte en omfattende indsats. Her ansatte man en læge og en jordemoder fra Finland til at oplære læger og jordemødre i den finske metode til at beskytte mod svære bristninger.
Det medførte, at andelen af svære bristninger faldt med 70 procent.
Metoden indebar blandt andet fokus på kommunikation, god oversigt, når barnets hoved fødes og et særligt finsk håndgreb til støtte af mellemkødet.
- Det er en meget fin historie, for læringen fra finnerne bredte sig som ringe i vandet. Denne indsats og andre lokale projekter nedbragte andelen af svære bristninger på landsplan med en tredjedel, fra seks procent til fire procent, siger Charlotte Brix Andersson:
- Antallet af svære bristninger har herefter været lav i en lang årrække, men nu er andelen stigende. Vi ved, at fokus på et område kan bidrage til at mindske komplikationer, men det kan være svært at have vedvarende fokus i en travl hverdag. For eksempel har vi på fødselsområdet i øjeblikket stort fokus på at undgå svære blødninger.
- Der er mange gryder, vi skal sørge for at holde i kog på samme tid, men nu ser vi et behov for igen at minde om, at der er brug for fornyet opmærksomhed på nedbringelse af andelen af fødende, der pådrager sig meget store bristninger.
Finnernes besøg for 10 år siden på Sygehus Vendsyssel ser i øvrigt stadig ud til at have effekt. I 2022 havde Sygehus Vendsyssel den laveste andel af svære bristninger. Kun 1,2 procent af de førstegangsfødende på Sygehus Vendsyssel fik i 2022 svære bristninger.