Flere patienter opereres for folkesygdommen atrieflimren. På bare ét år er antallet af patienter, der opereres mod atrieflimren steget med 24 procent. Forklaringen er bedre teknikker, større viden om, at operationen virker, og så en patientgruppe, der bare vokser og vokser.
Hjertebanken, åndenød og træthed: Det er nogle af de symptomer, de cirka 130.000 danskere, der lider af atrieflimren, har. Men i stedet for at tage medicin mod uregelmæssig hjerterytme, er der flere, som opereres.
Fra 2021 til 2022 er antallet af patienter, der opereres for atrieflimren steget med 24 procent. Det samlede antal ablationer for atrieflimren, som det særlige operationelle indgreb hedder, var i 2022: 3412. I 2021: 2748. Det viser tal fra Regionernes Kliniske kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
- Stigningen skyldes dels bedre teknikker og større dokumenteret effekt. Alternativet til operation er medicin, men udviklingen af medicin på området har stået stille. Samtidig oplever mange patienter bivirkninger ved medicinen, forklarer formand for Ablation.dk – Klinisk Database i RKKP, hjerteoverlæge Arne Johannessen fra Herlev og Gentofte Hospital.
Pres fra patienter
Arne Johannessen mærker et stort pres fra patienter, som aktivt efterspørger ablation, fordi de har hørt, at behandlingen er sikker og effektiv.
- Det er meget ubehageligt at leve med atrieflimren. Styringen af pulsen er sat ud af kraft. Nogle patienter får en tre gange så høj puls. Hjertet galoperer afsted, selvom du sidder stille i sofaen. Du kan ikke få luft, bliver svimmel og træt. Det er det, patienterne fortæller mig.
Arne Johannessen peger på, at databasen måler på: Andel af ablationer grundet atrieflimren hvor der er klinisk effekt af ablationen et år efter proceduren. Altså, hvorvidt patienten oplever færre symptomer efter ablation.
Den kliniske effekt af ablationen vurderes ved European Heart Rhythm Association (EHRA) score. Før ablationen vurderer patienten sværhedsgraden af symptomerne på hjerterytmeforstyrrelsen fra EHRA I til EHRA IV. EHRA I: hvis patienten ikke har symptomer. EHRA IV: hvis patientens normale daglige aktiviteter ikke er mulige. Ved et års kontrolbesøget foretages vurderingen igen.
Ud af de 2.107 patienter, hvor EHRA scoren var tilgængelig, vurderede 85,3 procent af patienterne, at ablationen havde medført en forbedring i deres normale daglige aktiviteter.
Benhård prioritering
Hjerteforeningen omtaler atrieflimren som en folkesygdom, der typisk skyldes alder og forhøjet blodtryk. Derfor får flere og flere danskere sygdommen.
Hvis 130.000 danskere lider af atrieflimren, og 3412 blev opereret i 2022, så fremgår det tydeligt, at der må foregå en benhård prioritering. Ellers kan sygehusene ikke lave andet end at operere patienter for atrieflimren.
- Det er en kæmpe population. Vi kan måske behandle 4 procent, vurderer Arne Johannessen, som foretager ablationer på Herlev og Gentofte Hospital:
- Det er meget vigtigt, at vi grundigt vurderer hver enkelt patient, ellers kommer vi til at overbehandle.
Han understreger, at mange ældre patienter har atrieflimren uden at have symptomer, men operation kan komme på tale, hvis patienten har svært ved at klare hverdagen på grund af symptomer, eller der er risiko for hjertesvigt.
Ny viden – nye patienter
Ny forskning peger på, at en del atrieflimren-patienter med hjertesvigt opnår en livsforlængende gevinst ved ablation, hvis de behandles hurtigt.
- Undersøgelser har vist, at hvis man behandler patienten inden for det første år efter første anfald af atrieflimren, så kan operationen forhindre, at sygdommen udvikler sig til en mere permanent tilstand. Derudover undgår man også komplikationer med blodpropper i hjernen, hvis man går tidligt ind, siger Arne Johannesen og understeger:
- Det er tendensen nu, at vi siger, at vi har en meget mere effektiv behandling, hvis vi går ind i løbet af det første år.
Tidligere så man tiden an og ventede med at operere til der kom hyppigere anfald af hjerterytmeforstyrrelser. Den nye viden åbner potentielt op for en ladeport af nye patienter, som vil have gavn af hurtig operation.
Allerede med den demografiske udvikling forventedes en årlig øgning af ablationer mod atrieflimren på 10 procent. Hvis indikationen for tidlig ablation slår igennem, vil behovet for ablation for atrieflimren mindst fordobles. Det harmonerer dårligt med et sundhedsvæsen, som i forvejen er presset på resurser.
- Dels er der den kæmpe population af folk, der har haft atrieflimren i mange år, og hvor man overvejer ablation. Derudover kommer så denne gruppe. Det er en stor udfordring. Hvis de skal behandles tidligt, er der i hvert fald i en periode en kæmpe stigning i populationen.