Der er stor forskel på forekomsten af diabetiske øjenforandringer alt efter hvor patienten bor. I nogle kommuner ses en dobbelt så høj andel af patienter med diabetiske øjenforandringer end i andre kommuner. Det viser tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
Generelt har landets øjenlæger stor succes med at bekæmpe diabetiske øjenforandringer gennem regelmæssige screeninger.
I alt blev 95.908 danskere med diabetes screenet en eller flere gange i 2022. 73 procent havde ingen diabetiske øjenforandringer. Den mest alvorlige og behandlingskrævende diabetiske nethindeforandring i form af retinopati grad fire er faldet fra 613 patienter i 2021 til 456 patienter i 2022.
- Det er meget glædeligt og udtryk for, at screeningen fungerer. Faldet i antallet af de mest alvorlige tilfælde af øjenforandringer skal jo også ses i lyset af, at der samtidig bliver flere patienter med diabetes, siger Nis Andersen, som er formand for databasen, Diabase - Dansk kvalitetsdatabase for diabetisk retinopati i RKKP, som følger øjenforandringer hos danskere med diabetes på tværs af landet.
Nis Andersen forklarer, at der ofte ses en sammenhæng mellem screeningen for diabetiske øjenforandringer og hvorvidt patientens diabetessygdom er velreguleret. Der ses sjældnere forandringer i øjnene, hvis der er styr på blodsukkeret, og sygdommen er velreguleret.
- Vi inddeler øjenforandringer i fire grupper: Den milde, den moderate, den svære og den behandlingskrævende. Der kræves kun behandling hos øjenlægen i det behandlingskrævende stadie. I de andre stadier kan forandringerne typisk holdes i skak ved at optimere patientens behandling.
Forskel i antallet af øjenforandringer
Men der er stor forskel på hvor mange øjenforandringer diabetespatienter har alt efter hvor i landet, de bor. Databasen har udarbejdet et danmarkskort, hvor den har opgjort andel af screenede patienter med diabetiske øjenforandringer i hver enkelt kommune.
Forskellen er markant, når man sammenligner forekomsten på tværs af kommuner.
Danmarkskort:
Andel af screenede borgere i kommunen, som ikke har diabetiske øjenforandringer. Andelen af patienter med øjenforandringer er lavest i de mørkegrønne kommuner og højst i de orangefarvede. (Tallene fremgår af tabel A.12 i appendiks i årsrapporten).
Mens 44 procent af de screenede borgere i Vordingborg Kommune havde øjenforandringer, så var det kun 17 procent af de screenede i Læsø Kommune, som havde øjenforandringer.
- Når jeg ser på Danmarkskortet for diabetiske øjenforandringer, slår det mig, at det i store træk er de kommuner med større andel af borgere med lav indkomst og uddannelsesniveau, som har flest øjenforandringer. Omvendt er der i de mere velstillede kommuner, en større andel af patienter, som slet ikke har diabetes retinopati, siger Nis Andersen.
Flere forskellige forklaringer
Årsrapporten fra Diabase viser, at 51 procent af alle screeninger for øjenforandringer i 2022 blev foretaget rettidigt. 38 procent af screeningerne skete senere end planlagt.
Men ud fra databasens data er det ikke muligt at sige, hvorvidt patienterne med øjenforandringer er de samme patienter, som ikke kommer til planlagt øjenscreening.
- I databasen er vi overraskede over, hvor stor forskel der er mellem andelen af diabetespatienter med øjenforandringer i de enkelte kommuner. Det er et område, som fortjener fokus, understreger Nis Andersen og uddyber:
- Vi skal passe på at drage forhastede konklusioner om, hvad der er årsagen til billedet. Der er helt klart mange forskellige ting, som spiller ind: Hvor langt er der til egen læge? Hvor ofte kommer patienten til kontrol? Hvor godt reguleres diabetessygdommen? Hvor dygtig er patienten til at yde egenomsorg? Det er nogle af de mulige årsager.
En anden årsag - eller et af hverdagens benspænd, som måske kan øge den strukturelle ulighed i sundhed – og som Nis Andersen oplever i sin hverdag som praktiserende øjenlæge, er, at han ikke må skrive ud til patienter, som udebliver fra planlagt øjenscreening.
- Hvis du går til øjenscreening på sygehuset eller i et diabetescenter, skal der sendes et brev til patienten med en ny tid, hvis patienten ikke møder op. Det må vi ikke som praktiserende speciallæger.
- Hvis du ikke møder op til den aftalte tid, må jeg ikke skrive til patienten for at minde dem om, om vi skal finde en ny tid, fordi de er udeblevet. Måske er det også en medvirkende årsag til, at svagere patienter ikke kommer til øjenscreening, pointerer Nis Andersen.