Psykiater Krzysztof Gbyl er ny formand for Dansk Depressionsdatabase i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Samtidig står han i spidsen for udvikling af en klinisk retningslinje for udredning for depression. Det er vigtigt, at retningslinjer og databasearbejde hænger sammen, mener Krzysztof Gbyl.
Blot på hastigheden af ordenes strøm fornemmer man, at der er mange bolde i luften. Ideer, visioner, engagement og håb strømmer ud.
- Vi skal turde at stille høje krav i psykiatrien. Hvis jeg bliver syg med depression og indlagt; Hvordan får jeg så den bedste behandling? Spørger Krzysztof Gbyl.
Speciallæge i psykiatri og klinisk lektor, Krzysztof Gbyl fra Psykiatrisk Center Glostrup, er ny formand for Dansk Depressionsdatabase i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), og visionerne står i kø for, hvordan databasen kan sættes i spil til at yde patienter bedre behandling i hele landet?
Og de politiske vinde blæser med ham: Styrket kvalitet i psykiatrien, 10-årsplan for psykiatri, milliardinvestering i psykiatrien. Det er netop den forventede psykiatrireform, som får ideerne til at hvirvle op – tid til forandring.
Retningslinje for udredning
Tjenesten kalder på Krzysztof Gbyl. Samme dag, han blev udpeget som ny formand for Dansk Depressionsdatabase, blev han også udråbt til at stå i spidsen for en arbejdsgruppe, som under Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper (DMPG) skal udarbejde en retningslinje for udredning af depression.
En nedskrevet retningslinje som læger, specialpsykologer eller andet personale over hele landet kan slå op i, når de vil vide, hvordan de bedst muligt, ud fra gældende faglig evidens, udreder patienter med depression.
For Krzysztof Gbyl giver det god mening, at sidde med begge steder. Både, når der udvikles retningslinjer, og når der skal udvikles nye indikatorer i databasen, som måler på den kvalitet, som patienter får i udredningen og behandlingen.
- Det er enormt vigtigt, at retningslinjerne og databasearbejdet hænger sammen. Så indikatorerne udvikles til at måle på de kvalitetsparametre, som retningslinjerne anbefaler, forklarer Krzysztof Gbyl og uddyber:
- I den ideelle verden viser retningslinjerne, hvordan tingene bør gøres. Dernæst følger databasen op og måler på, om tingene bliver gjort. Men jeg er godt klar over, at der ligger et stort arbejde i at få tingene til at spille sammen.
Data og evidens
Op mod hver femte dansker rammes af depression på et tidspunkt i livet. Ifølge Dansk Depressionsdatabase var der 3577 indlæggelser af patienter med depression i 2022. Mange flere behandles udenfor hospital. For Krzysztof Gbyl handler det om, at anvende strukturerede redskaber som retningslinjer og data til at udvikle behandlingskvaliteten for patienter på tværs af landet.
- Det vigtigste for mig er, at kvaliteten af vores behandling er i orden. Det er godt, at vi har muligheden for at måle. Hvis vi ikke måler, eller stiller krav, så er der risiko for, at udredning og behandling bliver gjort meget forskelligt på tværs af regionerne:
- Der er simpelthen risiko for, at kvaliteten halter, hvis der ikke er data, som viser, hvordan det går, siger Krzysztof Gbyl og uddyber, at det vigtigste formål med databasens data er at kvalitetsudvikle, dernæst at anvende data til forskning.
Hvordan hænger det sammen?
Krzysztof Gbyl har et eksempel, som konkret illustrerer visionen om, at Dansk Depressionsdatabase kan være med til at øge fokus og anvendelsen af kliniske retningslinjer.
- I Dansk Depressionsdatabase har vi besluttet, at vi skal have en ny indikator for systematisk udredning. Vi har diskuteret, hvorvidt vi overhovedet kan forlange, at psykiatere og specialpsykologer bruger validerede og strukturerede instrumenter til at udrede psykopatologi – er det overhovedet muligt at stille det krav til travle klinikere, som mangler resurser i hverdagen? Spørger Krzysztof Gbyl og svarer:
- Men hvis vi skal flytte kvaliteten for patienterne, bliver vi nødt til at stille høje krav i psykiatrien. Samtidig skal vi være realistiske omkring, hvorvidt det kan lade sig gøre i klinikken.
Men først udvikler arbejdsgruppen under DMPG en klinisk retningslinje, som anviser den optimale udredning af patienter med depression. Dernæst udvikler Dansk Depressionsdatabase en indikator, som måler på, om patienter med depression så også får den optimale udredning, som er hele fundamentet for en succesfuld behandling.
- Retningslinjer er meget vigtige. Når man står med patienten og har en konkret klinisk problemstilling, er det dejligt at have en klinisk nær retningslinje, som svarer på, hvordan man bør gøre tingene, forklarer Krzysztof Gbyl:
- Det vigtigste er, at retningslinjen er klinisk nær og anvendelig. Den skal være kort, præcis og nem at forstå, så klinikeren nemt og hurtigt vejledes i, hvordan man løser den kliniske situation.