Som den første database er det lykkes Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase at indhente vigtige patientdata fra både kommuner, almen praksis og hospitaler. Det betyder, at sundhedsvæsenet nu kan få overblik over kvaliteten i patienternes samlede forløb. Men der er stadig sorte pletter på landkortet.
- Det går strygende, smiler Ann Bovin, formand for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
- Det er efterhånden nogle år siden, vi fik de første kommunale data med, og fra i år får vi også de første data fra almen praksis med. Vi er den eneste database, som går på tværs af alle sektorer, fortæller Ann Bovin, som er kardiolog og sektionsleder for hjerterehabilitering på Sygehus Lillebælt Vejle.
Hvert år rammes 10.000 danskere af iskæmisk hjertesygdom. Sygdommen skyldes forsnævring af årerne, som forsyner hjertet med blod – det er de patienter, som efterfølgende får behov for hjerterehabilitering for at komme på fode igen.
I rehabiliteringsforløbet møder patienterne mange forskellige fagpersoner fra sygehuse, kommuner og almen praksis, og det er her – i det, som med slet skjult ironi kaldes sundhedsvæsenets bermudatrekant - at Ann Bovin kan hæve armene og sige: ’We did it!’
RKKP’s nye strategi 2024-27 slår fast, at RKKP skal bidrage til kvalitetsudvikling i patientens samlede forløb – på tværs af sektorer. Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase viser, at det faktisk er muligt at samle de nødvendige data fra kommuner, almen praksis og hospitaler, så sundhedsprofessionelle har den nødvendige viden, til at yde patienten den bedste kvalitet under hele patientforløbet.
Mangler automatisk datafangst
For to år siden blev Ann Bovin formand for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Databasen indsamlede på det tidspunkt data fra alle danske hospitaler, kommunerne i Region Midtjylland og tre sjællandske kommuner. Hun satte sig målet, at databasen - med udgangspunkt i patienten - skulle følge kvaliteten i det samlede patientforløb. For at det skulle lykkes, var det nødt til at afspejle sig i databasens ledelse, styregruppen.
Databasens styregruppe blev udvidet med to patientrepræsentanter, to repræsentanter fra almen praksis, og formandskabet blev delt mellem en regional og en kommunal formand.
- Intet andet giver mening, opsummerer Ann Bovin.
Fast forward til i dag, hvor alle jyske og fynske kommuner indberetter til databasen – og Ann Bovin deler database-formandskabet med centerchef Charlotte Glümer fra Center for diabetes og hjertesygdomme, Københavns kommune:
- På Sjælland indberetter tre kommuner samt Københavns Kommune til databasen. Mange kommuner afventer. Problemet er, at kommunerne ikke har elektronisk datafangst, så de kommuner, som indberetter til Hjerterehabiliteringsdatabasen, dobbeltregistrerer, forklarer Charlotte Glümer og uddyber:
- De sidste kommuner kommer nok først med, når der er elektronisk datafangst. Den nationale infrastruktur er lavet, her opbevares data, og herfra kan RKKP hente data. Men KL og Danske Regioner skal sammen finde ud af at få systemerne op at køre, så vi automatisk kan dele data.
Ann Bovin er enig i, at forsinket automatisk dataoverførsel spænder ben for komplette kommunale data, men minder om, at kravet om kvalitetssikring og indlevering til databaserne er lovfæstet i sundhedsloven.
- Der er et tvingende behov for at få samkørt de sidste data fra de resterende af landets kommuner samt de data fra almen praksis, som ikke allerede kan trækkes automatisk fra Landspatientregistret Lægemiddelstatistikregistret, men kræver samkøring med Primærsektorens Leverandør Service Platform, understreger Ann Bovin og fremhæver, at det er lykkes for sygehusene at udvikle et system, hvor alle relevante data automatisk kan overføres fra patientjournalen til Landspatientregistret, og hvorfra andre databaser også kan hente data.
Hvor mange patienter tabes?
I takt med at tiltagende flere opgaver løftes i det nære sundhedsvæsen, stiger behovet for datastøttet viden fra kommuner og almen praksis tilsvarende.
Ann Bovin og Charlotte Glümer har fundet hinanden i erkendelsen af, at samarbejde er den eneste vej frem i et sammenhængende sundhedsvæsen. Men det er alt andet end let at få sektorer med forskellige sprog, kulturer og økonomi til at mødes om at skabe kvalitet for patienten.
- Vi kan sagtens føre statistik på den patientgruppe, vi ser på hospitalerne, og så kan kommunerne tilsvarende føre statistik på deres patienter. Men hvis vi ikke skaber et samlet overblik, ved vi ikke, hvor mange patienter vi taber i overgangene mellem sektorerne, siger Ann Bovin:
- Den vigtigste viden, vi kan få fra data, er, hvorvidt de patienter, vi taber i opfølgningen på sygehusene og i kommunerne, faktisk bliver fulgt op af egen læge. Det er oftest de svageste patienter, som ikke selv følger op på egen behandling; griber den praktiserende læge dem? Får egen læge lavet årskontrol, snakket rygestop og fulgt op med optimering af den medicinske behandling?
Rygning, blodtryk og årskontrol
Hjerterehabiliteringsdatabasen får kolesteroltal fra almen praksis, som trækkes direkte fra Laboratoriedatabasen. Derudover leveres data om medicinsk behandling fra almen praksis, som trækkes fra Lægemiddelstatistikregisteret.
Men databasen afventer fortsat dataleverance fra Primærsektorens Leverandør Service Platform (PLSP) for patienternes blodtryk, rygerstatus og årskontrol i almen praksis. Oplysninger, som er vigtige for, at databasen kan følge kvaliteten i det samlede patientforløb.
- Teknisk set er det allerede muligt, men det er et resursespørgsmål. KiAP, Kvalitet i Almen Praksis, har udviklet et fantastisk kvalitetsværktøj i almen praksis: Hjerteforløbsplaner, som har alle de data, vi skal bruge. De ligger allerede klar i PLSP (Primærsektorens Leverandør Service Platform), de skal blot overføres. Det kan lade sig gøre, men vi har endnu ikke fået et kø-nummer til at få det programmeret, siger Ann Bovin.