Patienter med hoftenære lårbensbrud skal opereres hurtigt. Det er vigtigt for deres muligheder for at komme sig. Men det kniber med at få patienter med hoftebrud opereret indenfor 24 timer – en af undtagelserne er Regionshospitalet Randers, hvor der er lys på operationsstuerne indtil klokken 23 om aftenen.
Hvert år får 7000 ældre danskere over 65 år hoftenære lårbensbrud - det som i folkemunde kaldes hoftebrud. Evidensen er tydelig. Jo hurtigere den ældre patient gøres klar til operation, opereres og kommer ud af sengen efterfølgende, des bedre går det patienten.
I den seneste årsrapport fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) fremgår det, at 70,2 procent af alle landets patienter over 65 år med hoftenære lårbensbrud opereres senest 24 timer efter, de er ankommet på hospitalet.
Men på Regionshospitalet Randers bliver 95,9 procent af patienterne opereret senest 24 timer efter ankomst til hospital.
- Jeg bliver ofte spurgt om, hvordan vi skaber det flow, som er nødvendigt for, at patienter med hoftebrud kan komme til operation hurtigt, smiler cheflæge Michael Tjørnild fra ortopædkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Randers.
En af de ting, som Michael Tjørnild først nævner er, at ortopædkirurgerne opererer til sent om aftenen. Først klokken 23 holder kirurgerne fyraften. Skulle der være en patient, som de ikke har nået at operere, måske fordi vedkommende er kommet ind på hospitalet sent og ikke er fastende, så bliver patienten prioriteret som nummer ét dagen efter.
- Der er jo mange trin i at opnå en succes. Det er slet ikke nok at have en god kirurg eller en dedikeret cheflæge. Det er utroligt vigtigt, at alle faggrupper yder deres til tiden, ellers kan vi ikke lykkes. Vi er afhængige af hinanden, forklarer Michael Tjørnild.
Ti procent dør inden 30 dage
Og det haster med at få patienter med hoftenære lårbensbrud på operationsbordet.
Ortopædkirurgisk overlæge på OUH, Niels Dieter Röck, som også er formand for Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) forklarer, at der er tung evidens for, at når patienter med hoftebrud opereres hurtigt, falder dødeligheden, og patienten kommer sig hurtigere.
- De fleste tænker måske, at et hoftebrud ikke er så slemt. De færreste tænker over, at 10 procent af alle patienter med hoftenært lårbensbrud dør inden for 30 dage, siger Niels Dieter Röck og uddyber:
- Der er flere gode grunde til, at operere patienterne hurtigt. Den vigtigste er selvfølgelig, at det går patienterne bedre. En anden grund er, at hospitalerne i sidste ende sparer penge ved, at patienterne ikke optager kostbare senge, mens de venter på operation.
Kigger man ned i årsrapportens tal og nærstuderer den indikator, som måler på andelen af patienter der opereres senest 24 timer efter ankomst til sygehus, viser tallene, at Sjællands Universitetshospital på tre år har undergået den største kvalitetsudvikling. Fra 66,3 procent patienter opereret senest 24 timer efter ankomst til 78,9 procent. Også patienter på Aalborg Universitetshospital, Thisted kommer hurtigere til operation: Fra 73,1 procent for tre år siden til 93,9 procent i seneste årsrapport.
Men der er stadig plads til forbedring. Der er stor forskel på, hvor stor en andel af patienterne, de enkelte hospitaler formår at operere indenfor 24 timer. Variationen spreder sig fra 30,1 procent til 95,9 procent.
Når der nu er så gode grunde til at operere patienter med hoftenære lårbensbrud hurtigt, hvorfor er det så så svært at få det gjort?
- Sat på spidsen, så handler det om, at en hoftepatient kan vente. Hvis du forestiller dig, at der kommer en patient ind med blødende mavesår, så dør de, hvis de skal vente. Gruppen af patienter med hoftenære lårbensbrud dør ikke her og nu. Derfor taber de i konkurrencen om den akutte operationskapacitet, forklarer Niels Dieter Röck.
Konkurrence i at være mest akut
Det er netop den konkurrence; konkurrencen i at være mest akut, som patienter med hoftenære lårbensbrud ikke ender i på Regionshospitalet i Randers.
- Vi har en dedikeret operationsstue til akut ortopædkirurgi. Der kommer ikke pludselig en patient med hjerneblødning, som skal opereres. Derudover er det uhyre sjældent, at der er hyperakutte ortopædkirurgiske patienter, som for eksempel patienter med kødædende bakterier, siger cheflæge Michael Tjørnild:
- Hvis vi var flere kirurgiske specialer, som skulle konkurrere om det samme operationsleje, så ville vi i større grad blive udfordret. Men de aftaler vi har om operationsgangen i Randers gør, at vi kan være trygge i prioriteringen. Der er plads til de her patienter.
Så mens, at ledelsen prioriterer og giver de nødvendige rammer, fylder medarbejdere fra forskellige faggrupper dem ud med stolthed. Fylder rammerne ud med tavlemøder, hvor stort og småt vendes og generelle udfordringer bliver italesat, og faste audit, hvor der bliver fulgt op på data og alle patientforløb bliver gennemgået med tættekam.
- Vi bliver målt på, om vi får gjort patienten klar til operation, om patienten bliver vurderet af speciallæge inden 4 timer, om de kommer ud af sengen inden 24 timer efter operationen, screenes for fejlsynkning, overlevelse, genindlæggelse, reoperation… Michael Tjørnild trækker luft ind:
- På baggrund af national LKT (Lærings- og Kvalitetsteams) har vi sammen oparbejdet en velfungerende aftalerække, som gør, at vi kan give patienterne et hurtigt forløb. Prøvehandlinger har ført til gode vaner, og gruppen af medarbejdere er gode til at fastholde de gode vaner, for det giver stolthed at få at vide: "I er rigtig gode".
Og det vil Niels Dieter Röck, formand for Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud, gerne skrive under på; At de er rigtig gode i Randers.
- Vi opfordrer hvert år i vores årsrapport til, at de afdelinger, som har svært ved at få patienterne hurtigt opereret og i øvrigt når målsætningerne, går i dialog med Randers Hospital for at lære af dem, siger Niels Dieter Röck.