De afledte konsekvenser af COVID-19 pandemien: National kortlægning og analyse med afsæt i de kliniske databaser i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram

Hvilke konsekvenser har COVID-19 pandemien haft for udredningen og behandlingen af andre sygdomme i Danmark? Hvordan har pandemien påvirket kvaliteten i udredningen og behandlingen af f.eks. kræft, kroniske sygdomme og psykiske sygdomme i Danmark? Er den sociale ulighed i sundhed blevet forværret under pandemien i Danmark?

Disse spørgsmål er de seneste to år undersøgt i COVID-19 projektet ved Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) med udgangspunkt i de kliniske kvalitetsdatabaser og øvrige befolkningsregistre.

Vi præsenterer resultaterne af dette vigtige projekt og sætter det i et større perspektiv på et webinar d. 14. december 2022 kl. 13.00-15.40, hvor der vil være en række oplæg og afslutningsvist en panel-debat med repræsentanter for forskellige aktører i sundhedsvæsenet.

Tilmelding og program