Information om beslutninger truffet af styregruppen på udviklingsmødet i september vedrørende ændringer i Dansk Apopleksiregister. Ændringerne vedrører også indikatorsættet gældende for 2022 og 2023.

Navneændring

Dansk Apopleksi Register ændrer fra 1.  januar 2023 navn til Dansk Stroke Register (DanStroke).  Bagrunden er, at apopleksi på dansk nu benævnes stroke.

Apopleksi vil derfor blive ændret til stroke i alle dokumenter og rapporter i løbet af efteråret 2022.

Nyt rapportformat

Årsrapport 2022, der udkommer i juni 2023, vil blive præsenteret i et nyt årsrapportformat, da der fra flere sider har været udtrykt et ønske om en ændret opbygning af hvordan data præsenteres.

Opbygningen af årsrapportens nye rapportformat er ikke tilfældig, da hensigten er, at det fremadrettet gerne skulle blive lettere at danne sig et oveblik.

Indledningsvis er alle relevante indikatorområder, som vedrører hele populationen, og der følges op med kvaliteten af vedr. behandlingsmoduletteren EVT og Trombolyse. Endelig afsluttes med indikatorer vedr. SAH og TIA. 

Hvert område benævnes med et kapitel, og indikatorerne har en fortløbende nummerering. Hvert kapitel indledes med en opsummering/resume med de vigtigste pointer fra hvert kapitel.

Der indføres ikke nye indikatorer i processen med et nyt format af årsrapporten.

Gældende fra 1. januar 2022

 

Diagnosekoden DZ501: Udgår af beregningsgrundlaget for dækningsgrad og overensstemmelse. I stedet er indført DZ508 og DZ509 (er orienteret om tidligere).

Indikator 8d Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi/ over 50 år og uden atrieflimren, der screenes for atrieflimren senest 4 uger efter indlæggelsen.

For at sikre at indikatoren opgøres retvisende er tilføjet   to nye procedurekoder, som indhentes fra LPR: 

  • ZZ4022 Kontinuerlig trådløs EKG monitorering
  • ZZ4023* Delprocedure ved kontinuerlig trådløs EKG monitorering
  • Koderne vil også værende gældende for indikatoren vedr. TIA og screening for atrieflimren, som træder i kraft 1. januar 2023 - (varslet i maj 2022).

"Andel af patienter med TIA 50 år og uden atrieflimren, der screenes for atrieflimren senest 4 uger efter indlæggelsen"

Det kræver ikke indberetning af nye koder men udtrækket, som DAP anvender til beregning fra LPR, udvides.

Formålet er at kunne beregne indikatoren vedr. screening for atrieflimren mere præcist, idet de nuværende svarmuligheder /SKSkoder ikke er udtømmende.

Den nuværende algoritme til beregning af indikatoren inkluderer nemlig ikke alle relevante SKSkoder herunder telemetri under indlæggelse.  Ved at inkludere nye koder betyder det, at diagnosen paroksystisk atrieflimren kan stilles allerede i forbindelse med den akutte indlæggelse.

Koderne tilføjes tjeklisten og øvrige dokumenter tilhørende indikatorsættet tilrettes (beregning, dokumentationen, KKA og datadefinitioner).

Indikator 13 Andel af patienter med akut apopleksi, der senest dagen efter udskrivelsen får udarbejdet en genoptræningsplan

Det blev besluttet;

  • At procedure koden ZZ0172W "Vurdering af behov for genoptræningen, ingen genoptræning " udgår fra beregningen.

Indikator 15a Andel af patienter med akut apopleksi, der vurderes med indirekte synketest (vågenhed, evne til at hoste og synke) inden indtagelse af oral føde eller væske senest 4 timer efter indlæggelse eller afslutning på EVT procedure

Indikator 15 b Andel af patienter med akut apopleksi, der vurderes med direkte synketest (vandtest med og uden fortykkelsesmiddel samt fast føde) senest 4 timer efter indlæggelse eller afslutning på EVT procedure.

Det blev besluttet:

  • At tidsrammen ændres til 6 timer i stedet for 4 timer.

Indikatoren vedr. Modfied ranking scale efter 3 mdr.
Der er i løbet af 2022 indført en indikator (LPR baseret), der monitorerer andelen, der opnår mRS mindre end 3, tre måneder efter den akutte indlæggelse
Det blev besluttet at indikatoren vil blive opgjort på følgende grupper:
• Infarkt
• Hæmorhagi
• SAH
• Patienter behandlet med trombektomi.
• Patienter behandlet med trombolyse (ikke som en officiel indikator).

Gældende fra 1. januar 2023  

 

Ny svarkategori

Indikator 4 Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi som behandles med EVT, og som ved afslutning af behandlingen opnår mTICI reperfusionsgrad ≥2B.

Det blev besluttet:

  • At der oprettes en ny svarkategori i trombektomiskemaet i KIP: 'spontan reperfusion opnået'.

 

Indikator 10 og 11 "Andel af patienter med akut apopleksi/SAH, der vurderes af fysioterapeut med henblik på afklaring af omfang og type af rehabilitering samt tidspunkt for opstart af fysioterapi/ergoterapi senest 48 timer efter indlæggelse (inden udskrivelse for SAH)"

 

Det blev besluttet:

  • At der vil blive indhentet tilladelse fra Sundhedsdatastyrelsen til at hente information fra LPR omkring hvilken faggruppe, der har udført vurderingen, og det vil blive tilføjet tjeklisten pr. 1. januar 2023. Det drejer sig om to tillægskoder:
    • ZNB02 for fysioterapi
    • ZNB03 for Ergoterapi.
  • Når DAP har fået tilladelse til at indhente de to tillægskoder, kan anvendes høstes data til indikator 10 og 11 fra LPR og registrering via andre datakilder udgår (KIP og webservice).
Øvrige bemærkninger
Kvalitetsinddateringsplatform (KIP)

I forbindelse med omlægning fra KMS til KIP har team DAP optimeret indberetningen:

  • Muligheden for at svare "uoplyst" slettes.
  • Trombolyse: Trombolyseskemaet skal fremadrettet kun indberettes på de patienter, der har en apopleksi-diagnose.
  • At indberetning af 3 mdrs. trombolyseskema udgår. Der skal dog stadig indberettes mRS (via LPR).
  • Trombektomi: Hvis patienten kun har fået trombektomi (og ikke trombolyse), skal der kun udfyldes trombektomiskema (og basisskema). Trombolyseskemaet skal i dette tilfælde ikke indberettes.

For patienter, der har fået foretaget både trombektomi + trombolyse, skal der udfyldes både trombektomi + trombolyseskema (og basisskema).

Hvad sker hvor og hvornår

Alle ændringer vil blive implementeret både i den løbende afrapportering via regionernes ledelsesinformationssystemer, på RKKP Dokumentation og på databasens side i RKKP.dk under dokumentation.

 

Oktober 2022:

Præciserede datadefinitioner er under opdatering og vil blive publiceret på RKKP's hjemmeside i løbet af oktober måned.

Februar 2023

Ændringer gældende fra 1. januar 2023 vil blive publiceret 1. februar 2023 i Kvalitetsinddateringsplatform (KIP) dvs. efter at indberetning til årsrapport 2022 er afsluttet.

Juni 2023

Ændringer i indikatorerne gældende fra 1. jan. 2023 vil kunne ses i den løbende af rapportering i løbet af juni 2023.

 

Såfremt der er spørgsmål er I velkomne til at kontakte kvalitetskonsulent Annette Ingeman: anning@rkkp.dk