Alle danske børns data om motorik, amning og vækst, som indsamles af landets sundhedsplejesker, skal samles i en landsdækkende database hos Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Novo Nordisk Fonden støtter databasen med 25 millioner kroner. Ledende sundhedsplejerske kalder det en stor sejr for børns sundhed.

 

Det er helt fantastisk, siger Pia Rønnenkamp, leder af sundhedsplejen i Brøndby Kommune. I ti år har hun været med til at kæmpe for, at alle de data, som sundhedsplejersker indsamler, skal bruges systematisk til at styrke kvaliteten af børns og unges sundhed.

- Det her vil få stor betydning for børns sundhed. Det er jeg slet ikke i tvivl om, jubler Pia Rønnenkamp.

For at sikre bedre sundhed for børn og unge har Novo Nordisk Fonden doneret 25 millioner kroner til oprettelsen af en landsdækkende database for børns og unges sundhed.

Databasen understøttes af et bredt samarbejde mellem Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), Danske Regioner, Kommunernes Landsforening (KL) og Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Sundhedsdatastyrelsen og Databasen Børns Sundhed.

- Den tidlige forebyggelse har den største effekt. Derfor er det utroligt vigtigt at få mere viden om børn og unges sundhed. Udvidelsen af den nuværende database for Børns Sundhed til at dække hele landet kan give os data, der kan medvirke til målrettet at forbedre indsatserne for børn og unges sundhed og trivsel, siger formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg Karin Friis Bach (RV) fra Region Hovedstaden.

Den landsdækkende database for børns og unges sundhed vil indsamle data om for eksempel motorik, amning, vækst og mors psykiske tilstand, som sundhedsplejesker i forvejen indsamler hos danske børn. Dataene bliver samlet hos Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), som huser over 80 databaser.

- Vi er utroligt stolte over, at vi får den her vigtige opgave. Systematisk indsamlet og bearbejdet data giver et unikt grundlag til at udvikle børns og unges sundhed og trivsel. Nu begynder arbejdet med at udvikle et sikkert it-system, så vi kan hente data hjem fra alle 98 kommuner, siger direktør Jens Winther Jensen fra RKKP:

- Det er vigtigt for mig at understrege, at der er tale om data, som i forvejen bliver indsamlet. Derudover bruges data anonymiseret og opbevares i sikre it-systemer. Vi er eksperter i at opbevare og behandle sundhedsdata.

Data gav børn bedre motorik

 

Den landsdækkende database for børns og unges sundhed bliver en udvidelse af Databasen Børns Sundhed, som er et samarbejde mellem sundhedsplejesker og Statens Institut for Folkesundhed (SIF), og som 33 kommuner i dag indrapporterer til.

- Det, der skal ske nu, er, at det skal rulles ud til de sidste 65 kommuner i landet, så sundhedsplejesker fra alle 98 kommuner indsamler og indsender tilsvarende data fra alle danske børn, siger direktør Morten Grønbæk fra SIF:

- De data er virkelig guld værd til at få et indblik i, hvordan spædbørn har det. Hvor meget vejer de? Hvordan er deres motorik? Er der tegn på, at de er trygge i deres opvækst? Det giver nogle fantastiske og på verdensplan helt unikke muligheder for at følge spædbørns udvikling.

Leder af sundhedsplejen i Brøndby Kommune, Pia Rønnenkamp, er formand for den nuværende database. Fra sin hverdag med børnene i Brøndby Kommune ved hun, hvor vigtige data er i arbejdet for at forbedre børns sundhed og trivsel. Derfor har hun i flere år kæmpet for en landsdækkende ordning.

- På baggrund af tal fra Brøndby Kommune modtog vi en rapport fra SIF, hvor vi så, at vores børn lå dårligere motorisk end andre kommuner. På baggrund af det materiale fik vi overbevist ledelserne om, at der var behov for at højne motorikken hos kommunens børn, fortæller Pia Rønnenkamp:

- Vi fik ansat en idrætskonsulent, vi fik alle institutioner uddannet i motorik, og vi fik motorik i indskolingen. Nu er vores tal væsentligt bedre og ligner tal fra andre kommuner, selvom vi er en Vestegnskommune. Data er et yderst effektfuldt redskab til at sætte målrettede indsatser i gang. Det skal alle børn i landet have gavn af.

Pia Rønnenkamp peger også på, at dataindsamling og den efterfølgende kvalitetsforbedring af børns sundhed vil have en gavnlig effekt på unges sundhed og trivsel.

- Et eksempel er overvægt. Vi ved, at overvægt i de første leveår mangedobler overvægt ved skolestart, så hvis man forebygger og bekæmper overvægt hos børn i de første leveår vil effekten forbedres væsentligt, siger Pia Rønnenkamp.

Grundlag for forskning

 

- Først tænkte jeg yes, yes, yes. Minuttet efter tænkte jeg: Det bliver et stort arbejde at få 98 kommuner til at gå i samme retning, siger Pia Rønnenkamp om sin reaktion på bevillingen fra Novo Nordisk Fonden:

- Nu begynder det virkelige arbejde med at finde hinanden. Det er jeg ikke i tvivl om, at vi nok skal lykkes med. Det bliver et spændende og fantastisk samarbejde.

Men det store arbejde med at få rullet databasen ud i hele landet er al arbejdet værd, understreger Morten Grønbæk fra SIF.

- Når vi får data fra alle børn i Danmark, har vi helt andre muligheder for at lave forskning, som kan publiceres internationalt. For eksempel vil vi kunne følge vægtudviklingen for børn, som bliver ammet, pointerer Morten Grønbæk og peger på, at han håber, at data fra praktiserende læger og jordemødre på sigt også bliver en del af databasen.

- Derudover kan vi lave det, som vi kalder naturlige eksperimenter, hvor vi kan sætte initiativer i gang i nogle kommuner og følge udviklingen i forhold til andre kommuner. Det giver os helt nye muligheder for at fremskaffe viden, som er uvurderlig for børns og unges sundhed, fortæller Morten Grønbæk.