En lille revolution har det seneste år udspillet sig inden for prostatakræft. MR-scanning af mænd med prostatakræft er steget markant, viser tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram.
Patienterne får dermed en mere præcis diagnose og mange slipper for ubehagelige nålebiopsier. Professor peger på, at database har været central i at drive udviklingen.
Nu rykker det. Efter tyve års mere eller mindre stilstand på prostatakræftområdet sker der noget, som kan have banebrydende betydning for behandling - og i sidste ende dødelighed af patienter med prostatakræft.
- Det er den største gevinst for diagnosticering og udredning af prostatakræft i tyve år, siger professor Michael Borre fra Aarhus Universitetshospital, som også er formand for Dansk Prostata Cancer Database i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
I 2022 fik 52 procent af patienterne en MR-scanning i forbindelse med fastsættelsen af deres prostatakræft-diagnose. Året før fik kun 29 procent af patienterne en MR-scanning. Det viser årsrapporten fra Dansk Prostata Cancer Database.
Dermed får lægerne et meget bedre grundlag for at stille en præcis diagnose og tilbyde den rette behandling, og mange mænd slipper for de ubehagelige nålebiopsier, som patienterne tidligere blev tilbudt, hvis de havde en forhøjet værdi af PSA (Prostata Specifikt Antigen) i blodet.
- Når vi tidligere havde mistanke om prostatakræft, stak vi mere eller mindre i blinde 10-12 gange med nål ind i prostata, ofte gennem endetarmen med stor risiko for infektion. Det svarer lidt til, at man i stedet for billeddiagnosticering af brystkræft stikker 10-12 gange med en biopsinål ind i brystet for at konstatere, om der er en knude, siger Michael Borre og uddyber:
- Vi har ikke engang været sikre på at ramme kræften. Prostatakræft er multifokal, hvilket betyder, at kræften findes flere steder endog med varierende farlighed, så undersøgelsen har været forbundet med meget stor usikkerhed både for patienter og behandler.
- Nu kan vi ud fra MR-scanningens billeder målrette - såvel de meget færre biopsier – som behandlingen. Den anden store gevinst er, at MR-scanneren stort set er blind for de små og ligegyldige tumorer, som vi tidligere har diagnosticeret så mange af og overbehandlet patienter.
Database er vigtigt redskab
Det har været et langt sejt træk at få udskiftet de indledende biopsinåle med MR-scannere på de danske hospitaler.
Allerede inden 2019, hvor en ny europæisk klinisk retningslinje anbefalede, at mænd skal tilbydes en MR-scanning ved diagnosticering af prostatakræft, har Michael Borre sammen med kollegaer arbejdet for at få prostatakræftpatienter i MR-scanneren.
Til det arbejde har Dansk Prostata Cancer Database været en værdifuld medspiller.
- Databasen har været helt afgørende for dokumentation af scanningsaktiviteten. Databasens årsrapport har tydeligt peget på de afdelinger, som til trods for national enighed, ikke fik den nødvendige støtte og opbakning til at indføre den mere resursekrævende MR-scanning. Der skulle både investeres i skannere og efteruddannelse. Databasen har været et meget, meget vigtigt redskab, understeger Michael Borre.
For at understøtte implementeringen af den kliniske retningslinje udarbejdede databasens styregruppe en indikator, som måler andelen af prostatacancerpatienter med MR-aktivitet ved diagnose. Det er målopfyldelsen af den indikator, der på ét år er rykket fra 29 procent til 52 procent, og som i fremtiden forventes at ligge på omkring 60 procent.
Styregruppen håber nu på, at der vil ske den samme udvikling omkring en anden indikator. En indikator, som skal få sygehusene til at benytte og indberette en PIRADS-score ved MR-aktivitet.
Ud fra scanningsbillederne gradinddeler radiologen prostataforandringerne: PIRADS 1-2 giver ikke mistanke om kræft, og der skal typisk ikke ske yderligere. PIRADS 4-5 rejser mistanke om aggressive kræftforandringer, og det bliver anbefalet at foretage biopsi. PIRADS 3 udgør en gråzone, hvor radiologen er i tvivl om fundets betydning.
Desværre er det endnu kun Region Nordjylland, som har indberettet PIRADS-score efter MR-scanning, og det er ifølge Michael Borre ikke godt nok.
- Det er gennem PIRADS-scoren, vi måler kvaliteten af MR-aktiviteten. Den viser, om hver afdeling i landet er i stand til at løfte den her opgave. Ud fra PIRADS kan vi for eksempel følge, om det er de rigtige patienter, der bliver biopteret, og om radiologerne ud fra billederne er i stand til at afgøre forandringernes sværhedsgrad, så få patienter havner i gråzone 3, understreger Michael Borre.
Kan betyde bedre overlevelse
Hvert år får omkring 4500 mænd konstateret prostatakræft, og en analyse fra RKKP viste for nyligt, at dødeligheden for patienter med prostatakræft på ti år er faldet med 13 procent. Det er noget mindre end for brystkræftpatienter, hvor faldet er på det dobbelte, nemlig 26 procent.
Men måske kan udrulningen af MR-scanning rykke dødeligheden i en yderligere positiv retning. Det håber Michael Borre i hvert fald, selvom tallene måske i første omgang vil vise noget andet.
- Grunden til, at overlevelsen ved prostatakræft generelt er så god, er, at vi tidligere fandt rigtig mange patienter med ufarlige kræftforandringer, som aldrig burde være fundet. De har trukket dødeligheden i en positiv retning. Dem fjerner vi nu fra ligningen.
- Det er derfor svært at sige, hvordan statistikken fremadrettet kommer til at se ud. Jeg har en forhåbning om, at dødeligheden fortsat vil falde, fordi udrulningen af MR-scanning betyder, at vi gennem en forbedret og mere præcis diagnostik fra starten får tegnet et mere korrekt billede af den enkelte patients sygdom og derved vil kunne tilbyde den optimale behandling, forklarer Michael Borre.
- Patientforeningen og flere EU-politikere advokerer aktuelt for, at der ved hjælp af PSA-test og MR-scanning indføres systematisk screening for prostatakræft. Der foreligger imidlertid ikke den nødvendige viden til understøttelse af et sådant meget indgribende tiltag, indskyder Michael Borre.