Tal fra Regionernes Kliniske Kvalitets-udviklingsprogram viser, at det halter med demensudredningen på landets hospitaler. Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens udtaler blandt andet bekymring over, at 54 procent af de steder, som udreder demens, udreder under 100 patienter om året.
Hvert år stiger antallet af patienter med demens. Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at der i 2035 er 47.000 flere demente i Danmark end i dag, men det halter i høj grad med kvaliteten af udredningen for demens.
Patienterne venter for længe på at komme til første udredningssamtale, og efterfølgende kan der sættes spørgsmålstegn ved kvaliteten af deres udredning. Over halvdelen bliver udredt på for små udredningsenheder og nogle udredningssteder bruger ikke tilbundsgående neuropsykologiske undersøgelser.
Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram har til opgave at holde øje med kvaliteten af demensudredningen og behandlingen i Danmark, og i databasens årsrapport udtaler styregruppen bag databasen gentagne gange bekymring.
58 procent af patienterne måtte i 2020 vente længere end 90 dage på udredning. Udredningstiden beregnes som tid fra henvisning til diagnosesamtale. Tallet kan være påvirket af Corona-nedlukning, men i 2018-2019 ventede henholdsvis 49 og 48 procent af patienterne længere end 90 dage på diagnosesamtale. Ifølge den fastsatte standard skal mindst 80 procent af patienterne være udredt indenfor 90 dage.
- Den væsentligste forklaring er, at kapaciteten simpelthen ikke er fulgt med behovet på området. Selvom incidensen for demens er faldende, formentlig fordi behandlingen af kredsløbssygdomme er bedre, så får vi hvert år flere patienter på grund af flere ældre, siger overlæge Hanne Gottrup fra Aarhus Universitetshospital, der også er formand for Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens.
Små udredningssteder
Et af de væsentligste kritikpunkter er, at patienterne udredes for demens på en række mindre udredningssteder. Bekymringen er, at mindre enheder ikke har den ekspertise, der skal til for at udrede patienterne korrekt. Kun otte ud af 37 udredningssteder opfylder Sundhedsstyrelsens anbefaling om mere end 500 patientforløb om året.
- Fra tallene kan vi konstatere, at der i regionerne er meget stor forskel på, hvor mange steder, man foretager demensudredning. Det bekymrer os i høj grad, at der på over halvdelen af stederne udredes under 100 patienter, siger Hanne Gottrup.
Hun peger på Sundhedsstyrelsens demenshandleplan fra 2016, hvor der blandt andet står:
Det anbefales at samle demensudredningen på hovedfunktionsniveau på et mindre antal tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder i sekundærsektoren. Udredningen skal varetages i tværfagligt regi med læger fra relevante specialer, herunder neurologi, geriatri og psykiatri samt øvrigt sundhedsfagligt personale som demenssygeplejersker og neuropsykologer.
- Styregruppen er bekymret for om kvaliteten i udredningen af demens kan opretholdes, når der kun foretages meget få udredninger, og man kan blive bekymret for, om patienterne får et ensartet tilbud, uanset hvor i landet de bor, supplerer Hanne Gottrup.
Ulige adgang til undersøgelser
Men små udredningssteder er ikke det eneste problem, som Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens falder over, når den holder øje med kvaliteten af de 9625 demensudredninger i 2020.
Der er også stor forskel på, hvor flittigt de 37 udredningssteder benytter sig af en neuropsykologisk undersøgelse. Det er en meget omfattende undersøgelse, som foretages af en neuropsykolog. Sundhedsstyrelsen anbefaler undersøgelsen, hvis lægerne, efter de kortere kognitive tests, er i tvivl om demensdiagnosen.
- Ud fra de rå tal kan vi se, at anvendelsen af den neuropsykologiske undersøgelse varierer helt fra 0 til 50 procent. Den forklaring jeg hører er, at der er kapacitetsproblemer eller slet ikke adgang til undersøgelsen. Man kan i hvert fald konstatere, at det kræver en vis patientpopulation at have en neuropsykolog tilknyttet, understreger Hanne Gottrup og fortsætter:
- Når man ikke anvender neuropsykologisk undersøgelse, opstår der risiko for fejldiagnoser. En vigtig grund til at udrede for demens er at udelukke en række tilstande som ligner demens, og som kræver anden behandling. For eksempel depression eller lavt stofskifte.
- Men også, at patienter som får konstateret demens, får en præcis demensdiagnose, så den rette behandling kan tilbydes og hjælp og støtte i hverdagen etableres. Visse demenssygdomme, som Alzheimers demens kan behandles med symptomforsinkende medicin.